Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Ifølge lederen af kystredningstjenesten i Thorsminde, Bjarne Mikkelsen, strandede to gummibåde i byen for halvanden måned siden. Grafik: Google Maps

Tre gange på halvanden måned er gummibåde strandet ved Vesterhavet - måske migrantbåde

Der er ikke umiddelbart nogen bud på, hvorfor gummebåde er strandet i Thorsminde ved Vesterhavet

Ikke bare en gang, men hele tre gange på halvanden måned er gummibåde strandet i Thorsminde. Politiet undrer sig, fortæller TV 2 Nyhederne.

Af Troels Lykke |

Senest skete det 30. december, hvor en stor, sort gummibåd blev fundet på standen i den lille vestjyske fiskerby.

Båden var ikke meldt savnet, og der er heller ikke nogen, der har gjort krav på den. Og det vækker undren hos både politiet og den lokale kystredningstjeneste.

Minder om migrantbåde

Ifølge lederen af kystredningstjenesten i Thorsminde, Bjarne Mikkelsen, strandede to lignende gummibåde i byen for halvanden måned siden.

Han har ikke noget bud på, hvor bådene stammer fra.

- Men det er tydeligt med mærkerne, at der har været en motor på på et eller andet tidspunkt, siger Bjarne Mikkelsen til Dagbladet Holstebro.

De tre både minder ikke bare om hinanden, men de minder også om de både, der bliver brugt af menneskesmuglere, der fragter migranter over Den Engelske Kanal.

Politiet undersøger sagen

Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter over for TV 2 - se interview, at man har modtaget anmeldelser om de tre gummibåde. Heller ikke politiet ved, hvor bådene stammer fra.

- Men vi undrer os selvfølgelig, det er klart, siger vagtchef Ole Vanghøj fra politikredsen.

Mange er druknet i Den Engelske Kanal i forsøget på at komme til England, skrev TV2 i 2021

Kilde. TV 2 Nyhederne

Motor
content-loader
content-loader
content-loader