Bådagent Danmark: Sørg for en uvildig ekspertundersøgelse før bådkøb – pengene tjenes ofte hjem og giver tryghed ved køb
Fornylig kom to unge sejlere galt afsted da de fik undersøgt deres ældre 50 fods sejlbåd, her fandt en bådbesigtiger ikke skjulte fejl. – Men det sker heldigvis sjældent, siger Michael Staufeldt fra Bådagent Danmark, der opfordrer til altid at bruge eksperthjælp af mange grunde.
I Sverige har man autoriserede besigtigelsesmænd, også kaldet surveyor. Her bruger svenskerne en fastlagt skabelon til gennemgang af båden, så dem der køber besigtigelsen kan se hvad man får for pengene og så man er sikker på at alt bliver gennemgået, når man køber en brugt båd.
Helt i lighed med den danske huseftersynsordning: tilstandsrapporten. For det kan blive dyrt ikke at bruge en surveyor, der typisk koster mellem 5.000 og 13.000 kroner, alt efter bådens størrelse og om det fx er i udlandet båden gennemgås.
Det fortæller den erfarne bådagent, sjællænderen Michael Staufeldt, som med den danske afdeling af Båtagent Danmark udstiller på Boat Show med sine kolleger Erik Møller-Madsen fra Fyn og Lars Legarth fra Jylland.
Undersøgelse gør du lærer din båd at kende
- Sørg altid for en uvildig undersøgelse ved et bådkøb. Det er samtidig den bedste måde at lære båden at kende, og det anbefales altid at være til stede når din surveyor gennemgår båden, så får du en spiseseddel, hvor du kan se bådens eventuelle svage punkter, så ved du hvad du køber, forklarer Michael Staufeldt, der fornyelig oplevede nedslag i pris på en større sejlbåd, da instrumenterne ikke virkede optimalt.
- Når der findes fejl, kan der forhandles om prisen og dermed er en surveyor tjent hurtigt hjem. Ikke mindst i udlandet er det vigtigt at have en uvildig autoriseret ekspert med fordi det efterfølgende er kompliceret at retsforfølge en udenlandsk sælger, siger Erik Møller-Madsen fra Bådagent Danmark.
Skal ses på land og vand
De tre bådagenter fortæller også at det er vigtigt at inspicere båden på land, så fx køl og ror kan inspiceres. På land er det godt at se masten afmonteret, hvor popnitter, bristede kordeler i vanter og T-Terminalen tjekkes, og i vandet testes motor, sejl, mast, instrumenter, toilet, pantry, varme og andet.
- Mens køber betaler for den uvildige besigtigelse, er det kutyme at sælger betaler for omkostningerne med at få båden i vandet eller op af vandet i forbindelse med et salg. Sælges båden ikke i forbindelse med besigtigelsen, er det køber der betaler, udtaler Lars Legarth.