America's Cup – en stor sejlerbegivenhed i 2024 i Barcelona
Man skal holde øje med de enestående sejladser i Americas Cup til august. I 1851 deltog en nybygget amerikansk skonnert, af særlig konstruktion, diskuteret blandt naval arkitekts og sejlere i New York Yacht Club (NYYC), om designet og de nye skonnerter var hurtig nok. I dag foiles der. i AC75er.
Teknologien hydro-foiling er en rimelig gammel og veludviklet teknologi, der kan benyttes til mange sejlende fartøjer. Omkring år 1900 blev de første forsøg med finner gjort i England og Frankrig. I 1970-erne kulminerede brugen i militære fartøjer, som Coasts Guards med hydro foils vinger på bund og sider - og uoplyste hastigheder på formodentlig tæt ved 50 knob.
Da så America's Cup bådene i deres ’evige søgen’ efter konkurrencefaktorer og i konkurrence åndens tegn, fandt de i 90-erne ud på at benytte hydro foils. Herefter blev American Cup for alvor blev det sted, hvor mange ser den nye foiling teknik blive udviklet.
Americas Cup – historien
I årene 1840 – 1850 var England en verdensmagt, takket være sin store flåde – der skulle holde vagt om hele det engelske imperium. Som mange englændere sagde, at det store engelske kongedømme hvor Dronning Victoria var øverste regent - var så stort at solen aldrig gik ned i Queen Victorias rige.
I 1840 – 50erne skete det ofte at udenlandske sejlskibe blev indbudt eller fik lov til at deltage i den årlige sejlregatta hos sejlklubben The Royal Yacht Squadron (RYS) i Cowes (etableret i 1815). Det foregik på den nordligste spids af øen Isle of Wight i det sydlige England. Der blev sejlet rundt om øen og i 1851 fik klubben lavet en særlig pokal, the The Hundred Survereigns Cup silver trophy – kaldt ’The Auld Mug’. Ofte kaldes cup’en bare The 100£ cup, selv om det som bekendt ikke er det samme.
I 1851 deltog en nybygget amerikansk skonnert, af særlig konstruktion, diskuteret blandt naval arkitekts og sejlere i New York Yacht Club (NYYC), om designet og de nye skonnerter var optimeret nok til at sejle hurtigt.
Den blev dog sejlet til England for at deltage i regattaen i Cowes. Resultatet blev, at America vandt kapsejladsen rundt øen Wight med ca. 7 minutter før næste båd, den engelske Aurora. Denne var i Cowes var kendt for at være blandt de hurtigste af medlemmernes både. I alt deltog 18 både hvor af 2 udgik undervejs.
Den nye skonnert overraskede
America, der var ca. 30 meter lang skonnert med 2 markant tilbagelænede master og med klassiske gaffelsejl, kunne godt ligne en almindelig skonnert fra hvor som helst, men med nye bomulds sejl og mange vigtige rig detaljer og et veltrænet crew – så var det en hurtigt sejlende skonnert, egnet til konkurrencen.
Amerikanske klipperskibe med de karakteristiske hule stævne blev udviklet for hurtigere varetransport i årene op til konstruktion af skonnerten Americas. Når man i dag ser billeder af det gamle skib fra 1850 - 1851 ligner det noget fra ’den gamle verden’. Det var en tid hvor egetræ, tjære og gammel hamp som tovværk havde sin plads i skibsfarten – og hvor hele den engelske flåde sejlede med uldsejl – så America var virkelig noget nyt.
”Who was second?”
Den engelske dronning, Queen Victoria, var til stede på dommerbåden og spurgte interesseret til hvem der vandt? America blev der svaret, - og da dronningen godt kunne se det overraskende og uventede i det svar spurgte hun: ”Who was second?” og det uudgrundelige svar kom: ”There is no second!” – et svar der stadig ’spøger i vinden’ og citeres flittigt. Ca. 5 minutter senere kom som nævnt Aurora forbi.
Det specielle svar kan skyldes at dommeren ikke rigtigt kunne se hvad den næste båd hed – 7 minutter er lang tid i kapsejlads. Svaret til her Majesty ’spøger stadig i vinden’.
The Auld Mug var på dette tidspunkt en præmie af betydelig attraktion – og med høj grad af ære. I 1857 opgiver The Royal Yacht Squadron at vinde den specielle pokal tilbage, og herefter vælger NYYC at lade The Auld Mug blive en vandrepokal – med det naturlige navn: Americas Cup. De specielle regler der efterhånden er udviklet om de ret præstigefyldte sejladser gør at det i sidste og afgørende sejlads er mellem EN udfordrer (godkendt efter udtagnings sejladser) og EN forsvarer – d.v.s. det bliver en Matchrace mellem 2 både.
Fantastiske sejladser i 30erne
Man har internationalt konkurreret om Americas Cup siden. Man kan på Cup’ens hjemmeside læse om de mange sejladser f.eks. dem der blev afholdt før 2nd Verdenskrig. Mange sejlere verden over tænker straks på Rainbow og Endeavour – 2 store og slanke både, der blev bygget til at vinde Americas Cup (1934).
På dette tidspunkt kaster store tyconer og rigmænd, som Vanderbilt og Sopwith sig ind i de prestigefyldte sejladser og får på mange måder bygget skibe, hvor ny teknologi bliver afprøvet.
Således bliver gaffelsejlet afløst af det nærmest moderne trekantede sejl på aerodynamikkens og luftfartspioneren Sopwiths foranledning – og der eksperimenteres med nye typer sammensyning og nye sejldug, alt sammen forbedringer der langsomt ’siver’ over i de almindelige sejlbåde.
Den engelske båd Endeavour bliver som noget nyt bygget helt i stål og med teakdæk – og i øvrigt apteret som luksusbåd op til ca. 10 gæster og 20 personers besætning. Således bliver riggen med 1 stor mast og sejlføring der synes helt moderne. Der kommer flere både til så denne periode bliver efterfølgende præget af slanke ret store skibe med meget høj rig og moderne sejlføring.
Skibene bliver restaureret
Efter krigen bliver nogle af disse skibe restaureret bl.a. Endeavour (stålskrog) og giver grundlag for den særlige J-class yachts, hvor der i skrivende stund skulle være 9 J-klassebåde registreret, - og 3 skulle være restaureret med de originale skrog som basis.
På YouTube kan man se adskillige af disse sejlskibe med de utroligt høje rigge dyste ud fra havne i Det Røde Hav og derefter Middelhavet. De smukke skibe er ca. 40 meter lange og med ca. 50 meter høje rigge og udgør ved kapsejlads et smukt syn. Meget interessante sejladser, der er ’toppen af klassisk båddesign’ for mange sejlere og værd at se og at følge.
Det er over tid ikke lykkedes for The Royal Yacht Squadron i Cowes at vinde polalen ’Back to England’, men enhver englænder og sejlsportsmand eller -kvinde - især klubmedlemmer i RYS, ønsker at England vinder pokalen tilbage.
Det nævnes, at RYS og England er blevet godkendt af regattakomiteen som den nye udfordrer ved det kommende 37te Americas Cup regatta i Barcelona i august måned 2023. Den kendte sejlsportsmand Ben Ainslie (5 dobbelt Ol vinder 1996 - 2000) er blevet leder af udfordrerholdet, så forventningerne skrues op.
Sejlbådene er blevet ’flyvende’ AC 75ere med foils
De aktuelle konkurrerende AC 75ere er enkeltskrogsbåde og designet med specielle finner eller foils. Disse kan løftes op af vandet, når der er fordele ved det og sænkes ned i vandet, når der er behov for det.
Sejlads og styring ser ikke let ud og det må kræve træning og håndelag at sejle dem. Lokalt er action-kameraer placeret ombord, så man kan få et indtryk af besætningens udfordringer og behov for hurtige reaktioner. Bådene sejler i forhold til almindelige sejlbåde utroligt hurtigt – på lange stræk tæt på 50 knob, når vinden og vandet er bedst.
En sejler udtrykte undren over de flyvende både og sagde "De to foils er som englevinger i sejlsporten!” Men selv det kan lyde ’himmelsk’ er der også set ’styrt’ – d.v.s. kæntringer, hvor teknikken skal repareres og forbedres.
Foiling med flytbare foils er en udfordring, der får svært ved at ’sive’ over i lystbådene hjemme ved købstaden eller i den lokale sejlklub, men på et område kan det være at teknologien får skabt følgere, - og det er indenfor Coach-følge og servicebåde, som Americas Cup komiteen har besluttet, skal være bæredygtigt og grønt som det siges.
Det har betydet at flere nye Coach el-motorbåde er blevet udviklet og senest har komiteen meddelst at man har tilsluttet udvikling med et spansk firma, De Antonios Yacht i Barcelona. De er et nyt bådebyggerværft, der er kendt for hurtige daysailers – og nu også en el-motorbåd E23. Ved hjælp af finner eller foils kan sejle lige så hurtigt som Americas Cup bådene og således følge og servicere dem.
Man kan forvente at adskillige E23 el-motorbåde og andre motorbåde fra kendte producenter, såsom det hollandske firma "De Stille Boot" via et hollandsk konsortium også vil blive benyttet. Dette firmas nye brint Coach el-båd bruger elmotor og batteri – og komprimeret brint som sejladsforlænger – en teknik, der tidligere er omtalt i en anden artikel på Minbaad.dk om nye motorbåde på vej.
Finner eller foils på motor og sejlbåde?
Det vil være med en vis forventning og spænding, at man kan følge den kommende Americas Cup regatta i Barcelona til august i 2024 – og det vil blive forventet, at ny teknik endnu en gang kan ’sive’ fra Cup’en over til sejl- og motorbåde i verden.
Sådan sejles America's Cup 2024 i Barcelona
August
PRELIMINARY REGATTA
August - September
CHALLENGER SELECTION SERIES
26 sep - 16 oct
YOUTH AND PUIG WOMEN’S AMERICA'S CUP
12 - 20 october
37TH AMERICA’S CUP MATCH
Senest er Frankrig kommet med et hold. Se mere www.americascup.com/teams
Se video fra udviklingsbådene AC 40 i Jeddah, hvor Team New Zealand vandt i weekenden: