Gå til hoved-indhold
Motorer
Udskiftelige batterier, et ’Quick Connect’-monteringssystem og intuitive betjeningsfunktioner, gør det nemt at klargøre båden og betjene motoren. PR-foto

Ny el Avator 7.5e påhængsmotor genererer 750W på propelakslen og præsterer som en Mercury 3.5hk påhængsmotor. 

Avator er Mercurys næste skridt mod en grønnere marinefremdrift og 7.5e modellen er den første elektriske påhængsmotor i en serie der bliver lanceret her i 2023 og som går hånd i hånd med Mercurys mål om at blive førende inden for elmotorkraft til bådsejlads.

Af Troels Lykke |

Mercury Marine, som er en del af Brunswick koncernen lancerer i dag Mercury Avator™ 7.5e, en fuldt elektrisk påhængsmotor ved Consumer Electronics Show 2023 i Las Vegas.

Avator er Mercurys næste skridt mod en grønnere marinefremdrift og 7.5e modellen er den første elektriske påhængsmotor i en serie der bliver lanceret her i 2023 og som går hånd i hånd med Mercurys mål om at blive førende inden for elmotorkraft til bådsejlads, lyder det i en pressemeddelelse.

Mercury planlægger ligeledes at fremvise Avator 20e og 35e påhængsmotorer frem, som kommer på markedet senere i 2023.

”Vi er spændte på endelig at introducere den elektriske påhængsmotor Avator 7.5e til verden,” lyder det fra Chris Drees, Mercury Marines CEO.

 ”Som de førende innovatører i marineindustrien både inden for forbrændingsmotorer og nu elektrisk fremdrift på vandet, har vi ressourcerne og den rette viden til at gøre sejlads mere lettilgængeligt for endnu flere mennesker, i takt med at vi løbende gør bæredygtige fremskridt. Og det hjælper Avator-serien os med at gøre på nye og spændende måder."

Den nye Avator 7.5e påhængsmotor genererer 750W på propelakslen og præsterer med samme hastighed og acceleration som en Mercury 3.5hk FourStroke påhængsmotor. 

"Avator 7.5e er meget mere end blot en påhængsmotor," udtaler Tim Reid, Vice President for Mercury Marine for produktudvikling og -konstruktion. 

"Vi har udviklet et helt bådmotorsystem, der er fuldt integreret med alt fra avancerede betjeningsfunktioner, propeller og digitale instrumenter til en helt ny mobilapp. Alle aspekter er konstrueret med samme blik for kvalitet, holdbarhed og pålidelighed som for alle andre Mercury produkter. Vi er ikke i tvivl om, at Avator 7.5e-påhængsmotoren vil gøre sejloplevelsen enestående for sejlere, som er interesseret i at sejle i mindre både ved hjælp af elektrisk fremdrift."

Brugervenlig
Den fuldt elektriske Avator 7.5e-påhængsmotor er miljøvenlig, lydsvag og kraftfuld, og den har innovative funktioner, der gør det nemt for sejlere at komme ud på vandet.

Udskiftelige batterier, et ’Quick Connect’-monteringssystem og intuitive betjeningsfunktioner, gør det nemt at klargøre båden og betjene motoren. Batteriniveau og sejlrækkevidde bliver vist på et dynamisk farvedisplay, så du kan sejle ud med fuld tryghed.

Batterier og opladere
Den fuldt elektriske Avator 7.5e-påhængsmotor er med sin effektive konstruktion og sit avancerede lithiumion-batterisystem udviklet til at optimere sejlrækkevidden. Det 1 kwh lithium-batteri er udviklet i samarbejde med batterieksperterne hos Mastervolt og er specialudviklet til maritimt brug.

Det er en sikker og pålidelig 48V strømkilde, som er blevet faldtestet og i vandbeskyttelsesklasse IP67. Når batteriet oplades, overvåger det konstant spændingen og strømstyrken, som giver en effektiv og sikker opladning, og for at beskytte batteriet i tilfælde af problemer, stopper opladningen med det samme.

Det digitale display overvåger den aktuelle strømtilstand og anslåede strømtid.

Motor og ydeevne
Motoren har branchens første motorteknologi, som er baseret på ’transversal flux’, hvilket gør den driftssikker, kraftfuld og lydsvag.

Den frembringer et højt drejningsmoment med minimal kraft, hvilket maksimerer batteriets levetid og rækkevidden samt øger accelerationen og gør ydeevnen mere effektiv end tilsvarende konkurrerende produkter.

En løbende indsats for bæredygtighed
Mercurys Avator er en videreførelse af indsatsen i alle produktserier for at sætte nye normer for bådmotorer, der er miljøvenlige. Avator-påhængsmotorer forvandler sejloplevelsen ved at gøre det muligt at sejle uden udstødningsgas og med ingen direkte udledning.

De fuldt elektriske påhængsmotorer er desuden bygget med en lang række komponenter, der er genvindelige eller genanvendelige. Avator 7.5e-påhængsmotor er lydsvag og derfor oplagt til at sejle ud for at være i ét med vandet og naturen.

Opkoblede enheder
Den fuldt elektriske Avator 7.5e-påhængsmotor er det første bådmotorsystem fra Mercury, der fungerer sammen med den helt nye Mercury Marine-app til iOS® og Android™.

Appen kan bruges gratis af sejlere med grundlæggende funktioner såsom instruktionsvideoer og giver dig mulighed for at kontakte forhandlere for hjælp til systemet. Med et Mercury SmartCraft®

Connect-modul som tilvalg til påhængsmotoren er der adgang til appens avancerede funktioner. De omfatter bl.a. et gps-kort til planlægning af sejlture og visuelle vurderinger af sejlrækkevidden til sejlads for at opnå fuld tryghed. Appen kan også bruges til at se hastighed, batteriniveau, motorens driftstimer og systembeskeder.

Det giver de bedste og mest omfattende oplysninger om motorsystemet end nogen anden elektrisk-påhængsmotor på markedet. Få mere at vide om Avator og Mercurys vision for elmotorteknologi på www.mercurymotor.dk/avator

Motor
content-loader
content-loader
content-loader