Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Romantik til søs. Nina og Torben på billedet bliver her gift på X-79er. Foto: Lasse Hyldager

Bryllup og bryllupsrejse på båden - Nina og Torben blev gift i cockpittet på en X-79er

Kærlighed kan opstå på mange måder, men for flere sker det gennem fælles interesser. Dette er netop, hvad der skete for parret fra Fredericia, der mødte hinanden på en sejlbåd. Hun var tursejler og han kapsejler da de mødtes. På bryllupsrejsen blæste de inde på Endelave.

Af Anna Brinch |

Nina Von Bergen, der også står bag kapsejladsen Love Boat, der er udsat til 16. september i Lillebælt, kan sejlads give nye muligheder for at lære sin partner bedre at kende. 

- At sejle en kapsejlads sammen, er for os den bedste parterapi, fortalte Nina Von Bergen i en artikel på minbaad.dk.

Siden vinden tog fat i deres kærlighed til hinanden, har Nina  Von Bergen og Torben Lorentsen ikke set sig tilbage. Deres sammensatte familie fungerede på fastlandet, og det var heldigt, for så kunne han gå ned på knæ, den dag han alligevel ledte efter juletræsfoden. 

Nina beskriver sig selv som den fødte tursejler, lige indtil hun mødte Torben, der er den vildeste kapsejler. Nu sejler hun også kapsejlads fx rundt om Fyn og manden kan lokkes til tursejlads til Anholt.

Vennerne besluttede datoen 

Nina og Torben havde ikke travlt med at finde en bryllupsdag, men da der var gået et år begyndte de at tale om hvornår det kunne være. I stedet for at være tradtionelle, gik de til vennerne og gav dem muligheden for at beslutte datoen. Dermed kunne vennerne kigge i deres kalendere og se hvornår de havde tid, så ingen gik glip af dagen. 

De sejlende turtelduer drømte om en fest med hygge, fejring af kærligheden med deres familier og venner. Sejlklubben var hurtigt booket som location, men hvor skulle vielsen afholdes? 

- Hvorfor ikke prøve at holde den der hvor vi elsker at være, hvor vi nyder tiden sammen. På vores X79’er, forklarer Nina.

Bryllup i Fredericia og bryllupsrejse til Endelhave

Til minbaad.dk fortæller Nina at præsten også synes det var en sjov ide og dermed kunne forbedrelserne starte. 

- Det var en spændende rutchebanetur at få hele projektet til at lykkedes, men det endte naturligvis med den perfekte dag. Vi nød stemningen, tiden med vennerne, familien og hinanden. Og hold da op, en fest med dans på klubbens terrasse til de tidlige morgentimer, tilføjer Nina Von Bergen. 

Det kan være, at mange synes bryllupsrejsen skal gå til de fjerne kyster, men for de sejlende par, var det helt klart de nære kyster der trak mest. Så da brylluppet og festen var overstået, sejlede ægteparret til Endelave, hvor de nød tiden ved at være blæst inde. 

På Endelhave fik de nydt tiden på båden, den lille ø, stemmningen og fik ladet batteriene op. For de to, var det den helt perfekte bryllupsrejse.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader