Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Peter Vinther slutter nu i bådbranchen hos Princess Denmark. Han har en bunke viden om de store luksusbåde. Motorbaadsnyt.dk siger tak for samarbejdet. Foto: Troels Lykke

Peter Vinther fra Princess siger farvel og tak - reception 30. juni i Greve

Fredag 30. juni bliver min sidste arbejdsdag for Princess Yachts Denmark, og jeg sejler derfor videre til nye eventyr i mit liv, fortæller Peter Vinther.

Af Troels Lykke |

Peter Vinther fortæller i sin invitation til bådbranchen og kunder:

- Det har været en utrolig rejse, og jeg sætter stor pris på de venskaber jeg har fået med på vejen. Venskaber der er vokset fra kundekontakter, samarbejdspartnere, branche kollegaer og kollegaer gennem mine mange år hos Princess Yachts Danmark.

- Muligheden for at have arbejdet med et fantastisk team og i en branche, som jeg elsker, har virkelig været en fantastisk oplevelse. Jeg vil takke jer alle for at være en del af min rejse og for alle de øjeblikke af latter, glæde og fællesskab, vi har haft sammen. I har alle været med til at gøre min tid uforglemmelig.

Derfor vil det glæde mig meget at se jer alle til en reception, hvor der er mulighed for at mødes og få en lille snack og noget at skåle med, fortæller Peter Vinther.

Receptionen finder sted fredag d. 30. juni 2023 – kl. 11:00 til kl. 15.00.

Adressen: Hejren 11, 2670 Greve
 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader