20-årige Anna droppede sejltur til England og Holland - nu er hendes LM 22 et bådfællesskab

Man må sige at planerne nåede at ændre sig en del gange før jeg erkendte at jeg havde gabt over alt for meget. Fra sejltur til England, til Amsterdam, til Fyn og til sidst slet ingen steder, skulle jeg gennem en lang og kedelig erkendelsesproces. 

Stramt tidsprogram 

Jeg ville så gerne af sted i LM 22, men mit overskud til mine gaster, min båd og ovenikøbet mit eget velvære var ikke eksisterende. Det blev faktisk så slemt at jeg slet ikke havde lyst til at sejle en tur eller være på min egen båd. Så efter lange samtaler med min kæreste, der hjalp mig med at forstå at det var i orden at jeg ville droppe sejlturen. 

Min erkendelse var som sagt længe under opsejling, da turen gik fra at være kortet ned til at blive droppet. Jeg glemte desværre at lytte til mig selv og mine behov fra start. Det er også først nu jeg har opdaget, hvor stort et behov jeg har haft brug for at koble af og tage én dag af gangen. 

På tur til København 

Min ven Albert og jeg var dog alligevel ude og sejle. Torsdag 21, juli stævnede vi ud fra Vordingborg og sejlede mod Svanemøllen Nord. Her brugte vi tiden på at hjælpe Bertil og Gustav fra Sabbat, der netop er stævnet mod Middelhavet. 

Om mandagen sejlede vi med drengene til Landskrona og Klagshamn. I de svenske forstæder nød vi tiden sammen. Vi lavede god mad, gik ture, fiskede og sov længe. Det var nogle dejlige sejlture i Øresund, med god vind, regnvejr og solskin. Jeg formåede dog at blive virkelig søsyg, men jeg prøvede at holde hovedet højt.

Torsdag stævnede vi ud fra Klagshamn, og jeg brugte derefter dagene på at hjælpe til på “Sabbat” og nyde tiden i København. Om mandagen sejlede Albert, Kasper og jeg mod Vordingborg, hvor vi først sejlede til Kalvehave, lagde Vendela. Der var bedre vind dagen efter, og her sejlede min far og jeg resten af vejen til Vordingborg. 

Nye planer - solgt to andele i båden

Som sæsonen er skredet frem begyndte jeg er tænke mere og mere over fremtiden som bådejer. Siden jeg købte båden har jeg været glad for at eje den alene. Der har dog været mange øjeblikke, hvor jeg drømte om en eller flere medejere. Så istedet for at sidde og bande over manglende overskud, har jeg valgt at gøre noget ved det.

For et par uger siden besluttede jeg mig for at sælge to andele i båden. Jeg var ikke helt sikker på hvordan og hvornår jeg skulle gøre det, fordi jeg ville gerne have to unge med på projektet. Det var som om de hørte mig, for pludselig fik jeg kontakt til Anna fra Roskilde og Malaika fra Svendborg. To unge mennesker, der også drømmer om at lære at sejle sin egen båd. 

Nye sejlere om bord

Fra sidste weekend er Vendela dermed blevet til en dele-båd. Fremover skal vi alle tre, Anna, Malaika og jeg hjælpe hinanden med det. De to nye medejere har aldrig før prøvet at sejle i en sejlbåd, men jeg er ikke så bekymret. Det havde jeg jo heller ikke til at starte med for tre år siden. 

Det føles meget spændende at få to nye engagerede skippere med på Vendela. Hvem ved hvad fremtiden bringer? Det bliver i hvert fald en helt anden slags sejl-sæson næste år. I kan følge med på min instagram, som snart bliver til vores instagram.