Gå til hoved-indhold
Havne
På Samsø i Ballen Havn var der også en del regn i juli i 2023. Foto: Troels Lykke

139 millimeter regn i juli 2023 gav færre gæstesejlere i de danske havne

Det er usædvanligt, at det dårlige vejr har stået på SÅ længe. Det gør ondt i økonomien i de danske havne. Minbaad.dk har talt med tre danske havne, som fortæller at langt færre gæstesejlere kom forbi i juli i år pga. regn og blæst. På Tunø fx var faldet drastisk.

Af Anna Brinch |

Lige nu står juli til at blive den næstvådeste juli, siden man begyndte at måle nedbør i 1876. Dette beretter DR, der har talt med den danske turistbranche, som er særdeles påvirket af det regnfulde sommervejr.

Hos denne branche vil 2023 sæsonen, blive husket for manglende købelyst fra turisternes side. Spørgsmålet er dog om det også vil blive husket, som en sæson med mindre sejlads?

Turistbranchen savner solskin

- Vi er vant til skiftende sommervejr, men det er usædvanligt, at det dårlige vejr har stået på SÅ længe. I år kommer der mellem 10 og 15 procent færre turister gennem tælleapparaterne, fortæller den administrerende direktør Niels Jørgen Jensen fra Fårup Sommerland, til DR i en artikel

Det ustadige vejr har betydning for turisternes købelyst, fortæller Tonny Skovsted Thorup, der er direktør i turismesamarbejdet Destination Nord, til DR. Dertil spørger vi os selv, om de danske og udlandske sejlere har haft en mindre lyst til at sejle afsted, dette har minbaad.dk undersøgt. 

Bliver sejlerne derhjemme?

På minbaad.dk har vi taget kontakt til tre danske havne og har fået enslydende svar: Ja - der har været færre gæstesejlere i juli sammenlignet med sidste år.

I Tunø havn, der ligger i Kattegat med en fantastisk udsigt til Samsø's bakker, har også oplevet hvordan regnen har påvirket lysten til sejlads. 

- Det har været skiftende fra uge til uge, men sådan er det altid. Der har dog været nogle uger med kun 60 både om dagen, hvor vi plejer at ligge på 150 besøgende normalt, fortæller havnefoged Vagn Olsen. 

Færre små både 

I Hornbæk Lystbådehavn i Nordsjælland, er deres besøgsantal faldet med 20 procent og det har kunne mærkes i havnen. Havnefogeden Morten Saabye fortæller desuden at gennemsnitsprisen pr. gæstedøgn er højere end det var sidste år. Det vil altså sige at der har været langt flere store både, i sammenligning med de små både. 

Samme tendens med færrer både, ses også i Lundeborg Havn på Fyn. Her fortæller Havnefogeden, Bo Torstensen til minbaad.dk, at der mangler et sted mellem en fjerdedel til en tredjedel af lystsejlerne. Vi kan håbe på at det bliver bedre vejr i august og havnene igen får besøg af danske og udlandske gæstesejlere. Det er ihvertifald hvad de andre i turistbranchen drømmer om. 

Mest regn i juli i Danmark

  • Juli 1931: 140 millimeter regn
  • Juli 2023: 139 millimeter regn
  • Juli 2007: 126 millimeter regn
  • Juli 1960: 124 millimeter regn

Kilde: DMI

Motor
content-loader
content-loader
content-loader