Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
H-Båd DM 2023 den 9, \July\ 2023. Foto: Mogens Hansen
Kapsejlads

Hvis sejlerne er virkelig dygtige kan selv en gammel H-båd skabe medaljer - Skipper Hermansen og co. tog DM-bronze

Paul Richard Høj Jensen, dobbelte OL-guldvinder, var i Holbæk og så den gamle H-båd, som han og Paul Elvstrøm byggede i 1974. OL-guldvinderen, der er kendt for rappe replikker sagde på havnen til sin søn. - Se på det gamle lort jeg har bygget, den kan stadig sejle.

Af Troels Lykke |

DEN-210, Det Røde LYN med den karaktiske 70er røde farve, blev bygget i 1974 af Poul Richard Høj Jensen og Paul Elvstrøm. Få større sejler-ikoner findes i dansk sejlsport.

Men alder spiller trods alt ind, også på både. For DEN-210 er sandsynligvis blød og ingen topsejlere i H-båds-klassen kunne finde på at investere 40.000 kroner i den, de ville ikke engang modtage den gratis.

Båden er ganske enkelt for langsom. Afskrevet til tursejlads eller til nøds som ugentlig kapsejladsbåd. Sådan vil flertallet af H-båds-sejlere sige det.

Men, men, men.  Den skrappe tidligere X-79 og X-99 sejler Kim Henriksen ville det anderledes efter hans X-332 brændte.

Han købte DEN-210 og fik fat i to virkelige dygtige sejlere, som Kristian Wilson Frederiksen, der var helt fremme i Europajolle-klassen i 80erne og den anden er endnu bedre, nemlig Skipper Hermansen, der kunne ligne en tro kopi af dansk sejlsports skrappe sejler, Michael Hestbæk, der stadig er skåret ud i granit.

Sådan er det også med Skipper Hermansen, holdets rorsmand, der har tusinde af timer på vandet i Europa- og Laser-joller. Han ved hvornår der skal vendes, hvor der skal startes, hvornår bomninger skal sættes ind. Osv.

Og minbaad.dk der var med til DM i Holbæk i weekenden kunne se at Det Røde Lyn, DEN-210, sjældent satte en fod forkert.

Kim Henriksen er beskeden, selvom holdet tog bronze og tog 1. plads undervejs.

- Vi startede med at sejle i november og hvis nogen havde sagt for en uge siden at vi går ud og slås om det hele, så havde vi sagt 'Keep on dreaming', siger Kim Henriksen og griner.

Han forklarer videre.

- Det var sjovt i går mødte vi Poul Richard Høj Jensen, der jo har bygget vores H-båd, som en af de sidste. Han sagde til sin søn og drillede ham (Claus Høj Jensen tog sølv, red.) Se på det gamle lort jeg har bygget, den kan stadig sejle.

Holdet gik særligt stærkt på læns. Nu overvejer de at købe en nyere H-båd. I Holbæk er der i forvejen en lille fleet af H-både.

DM i H-båd i Holbæk, 26 både

Guld: Bertelsen, Sejlklubben Aarhus

Sølv: Høj Jensen, Herslev Strand Sejlklub

Bronze: Rasmus Skipper Hermansen (rorsmand), Holbæk Sejlklub

Resultater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader