Gå til hoved-indhold
Udstyr
Illustration af Wi-Fi funktionen i båden ved brug af 4G. Foto: Youtube

Dine øjne’ på havnen – dine øjne’ på din båd - bliv klogere på overvågningskameraer

Flere fabrikanter af overvågningskameraer udendørs tilbyder løsninger, der måske kan blive lige så brugbare på din båd som ’driving-web-cameras’ er i biler. Og for en sejler og bådejer kunne det blive til : ”DINE ØJNE på havnen!”. Vores tekniske blogger Jan Holvald Pedersen ser på sagen.

Af Jan Hovald Petersen |

På land kan du se mange forskellige løsninger af boligovervågning. Og det normale er at se et kamera på væg eller husmur – for eksempel ved en indgangsdør - og med transmission af optagelserne til en basis, eller til din mobiltelefon. Ved brug af en app, der downloades fra internettet, så har man et ganske gedigent overvågningssystem via mobiltelefonen. Denne sikkerhedsovervågning kan også skabes på din båd. 

Overvågningskameraer er blevet hvermandseje

Mange nye biler forsynes som ekstratilbehør med et Dash-Camera der ser fremad og optager trafik og vanskeligheder m.m. gennem forruden for evt. at kunne dokumentere trafikfejl og ulykker. Dash-Cameras finder vej til mange trafikanter, der kører dagligt langt og netop af dokumentations grunde ønsker sig kørende overvågning.  Bilejerorganisationen FDM sælger således gode indkørte og checkede dash kameraer netop til fremad skuende overvågning, men kameraet kan også drejes til at optage inde i bilens kabine.

Systemerne udvikles hele tiden og der er mange produkter på markedet. Erfarne brugere af overvågning i hjemmet siger at der er stor prisforskel på løsninger og produkter. Noget af boligovervågnings udstyret kan også anvendes f.eks. på din lystbåd.

MEN – men, det er ikke let at få overblik i en teknologiudvikling i højt gear, hvor nyhed efter nyhed kommer på markedet. Således vælges et karakteristisk udvalg af muligheder og teknologi for at kort beskrive det i det følgende.

Overvågning af din motorbåd, sejlbåd, motorsejler eller fiskerjolle

Du kan sikre dig meget bedre ved at bruge overvågning af din lystbåd end ikke at gøre det - f.eks. ved at sætte et kamera op midtskibs på en position, hvor det ’ser’ ud over cockpittet – uanset om det er en sejlbåd, motorbåd eller en anden båd. Du kan holde øje med en dyr teknisk installation som f.eks. en kraftig ny påhængsmotor – evt. 2 monterede som ’twins’ agterude. Du kan opbygge systemet så du kan få overført alarmer til din mobiltelefon evt. alarmer til et valgt vagtfirma, sågar til en hurtigtreagerende vagtenhed, der alarmerer politiet ved vigtige opgaver som indbrud og kostbart tyveri m.m. Også tyveri af selve båden er et emne for sikkerhed – og vil i mange tilfælde at et overvågningssystem kan være med til at vanskeliggøre tyveriet og lette genfinding af det stjålne også selve båden.

Du kan få billede og video på din mobile smartphone så du kan bedømme fortøjningerne og bådens sikkerhedssituation ved voldsom storm og stormflod og måske gribe ind inden en ødelæggelse - om alt er OK og du kan tage det roligt eller om du eller en anden skal komme forbi båden og rette og checke o.s.v. 

Et overblik over produkterne 

På markedet er der nogle produkter, der direkte sigter på lystbåd overvågning. Og så er der den noget mere uoverskuelige situation ved at nogle af boligovervågningssystemerne også kan anvendes nautisk. Se skema herunder.**

** markerer at systemet primært er til bolig ude/inde men også kan anvendes på båden

Fabrikat

Område

 

 

Raymarine systemer

Maritim overvågning

Systemer - forskellige

Måske med Wi-fi

GLOMEX og ZigBoat

Maritim overvågning

Skaber Wi-fi dækning

Med kamera(er)

ARLO syst. + kameraer

Maritim og bolig overvågn.

Forudsætter Wi-fi dækn.

Evt. med genopladn.

**Nexsmart

Hustands overvågn m.m.

Forudsætter Wi-Fi dækn.

Kan også bruges til søs

Den måske første prioritet  - WiFi i båden

Husstands overvågning, baseret på Wi-Fi kan også bruges på din båd, såfremt båden ligesom en villa eller ejendom forsynes med den trådløse netværksløsning lokalt kendt som Wi-fi og at der er opkobling til modtagende telefon eller computer. Der er flere antennetyper og bl.a. et system til lystbåde af navn Glomex, men også visse moderne plottere fra f.eks. Raymarine og B & G giver et begrænset Wifi netværk ombord. Et Wi-Fi netværk der dækker hele båden og som også i land automatisk opkobles til f.eks. havnens Wi-Fi.

Den nævnte Glomex laver mange antenneløsninger incl. Wi-Fi og Web -dækning og netop opkobling til lokalt internet eller lokalnet, når det er muligt. Det kan ske f.eks. når du lægger til kaj i en havn med centralt Wifi – det sparer markant på netudgifterne over tiden, når båden er liggende ved kajen og transmiterende billeder og evt. videoer (igangsat af bevægelses sensor eller lignende). ZigBoat systemet er et starter pakke indenfor GLOMEX systemet – en pakke så man tidligt kan være i gang med at få Wi-Fi ombord.

Der findes gode startervejledninger med billeder og videoforklaringer på Youtube.com på Internettet, som letter opstart og udbygninger af systemet. De enkelte kameraer til overvågningen findes til relativt lavere priser end det typiske netbaserede kamera.

Mange muligheder for WIFI

Hvis du går med planer om at få internet på din båd så kan det være en vej at gå. Alle systemer kræver i en vis grad abonnement med en udbyder af internet og TV eller 4G eller 5G mobilteknologi. Her er der nok at vælge imellem med ret mange udbydere på det danske mobilmarked.

Såfremt du har erfaring med det såkaldte Dash-Cam kamera fra din bil med optagelse gennem frontruden eller i kabinen kan du i båden på samme måde vælge perioder hvor kameraet primært er fremadskuende’ når du sejler – og bagud skuende ind over cockpittet når du er i havn eller ligger for anker. Og når du sejler kan du overvåge vigtige områder på dækket og f.eks. vigtige aktiviteter på fordækket kan følges.

Der er som antydet flere systemer på markedet, som kan komme på tale, og er du en god gør det selv entusiast, så vælger du nok udfra pris og system, udfra holdbarhed og funktion

Hvad er Wi-Fi – lokalt trådløst net

Wi-fi står for Wireless Fidility – oversat til trådløst net – eller trådløst internet.

Det er nyt for mange, men i dag nærmest udbredt i ethvert hjem, så man slipper man for kabelforbindelsen mellem netindgangens signalboks (routeren) og kan i stedet bare åbne telefonen eller computeren, der så i løbet af sekunder (ny telefon eller pc) er på med bl.a. Internettet og mails m.m.

Wi-Fi signalbølger udsendes fra routeren til hele rummet og hele lejligheden, men der kan være ’svage’ steder, hvor signalet er svagt.

Således også på din båd, skønt løsningen er som hjemme – der kan være områder hvor signalet er svækket f.eks. af roterende maskiner, der udsender ’urene’ radiobølger, der kan forstyrre Wi-fi signalet.

Alarmsystemet – det klassiske lokalnet baserede bådsystem

Måske mest almindeligt er det klassisk net-opkoblede system i båden med både strømkabler og signalkabler, hvor overvågningen via et eller flere kameraer indgår som en del af navigationssystemet – og hvor billederne overføres til dataskærmen, oftest plotteren, der også er display for den nautiske GPS med søkort (elektronisk) og visning af bådens position.

Som eksempel herpå er valgt Raymarines moderne Axiom system med brug af kameraer hvoraf nogle kan være natkameraer (Flir systemet). Med selvstyrer og autopilot og lydsignaler der indgår som de vigtigste muligheder i systemet. Axiom har Wi-Fi og Bluetooth trådløs signaloverførsel, så en hel del nyere udstyr incl. mobiltelefoner kan kobles på systemet.

Mange moderne både har eller får indbygget et sådant system, men kan i den store udvikling af overvågningsudstyr synes kostbart og kompliceret – dog med den gammelkendte fordel at det er det sikreste ’i høj sø’ og nok det mest gennemprøvede og sikre.

Dybdemåler og dybde log og fremadskuende ekkolog samt fishfinder indgår i samme system – og også de monterede kameraer f.eks. med overblik over fordæk med ankersystem og stævn – eller overblik over cockpitet giver god klassisk sikkerhed. Dog er strømforbrug knyttet til systemet langt højere end det enklere Wi-Fi system.

Her kan man i et vist omfang se kameraer og søkort samtidigt, afhængig af systemets opbygning.

Giver et større overblik 

Bruges flere kameraer er det nemmere at overvåge både fordæk og agterdæk/cockpit og evt. vigtige steder som ankerplads (spil) og mastespil og sejlhåndtering m.m. At gemme optagelser såsom video af hændelser ombord kan ske bl.a. ved at bruge pc eller ekstra HD (Harddisk), men kræver som meget ny teknik god indsigt i mulighederne via f.eks. Raymarines eller udbyderens eksperter.

Særligt adgangsforhold til dæk om natten (natteovervågning) i fremmede havne for at modvirke farlige overraskelser (tyveri og overfald) evt. med alarm såvel som vigtig overvågning af redningsjolle op og ned i davids. Ekstra kameraer kan som princip øge sikkerheden om bord.

Det net-opkoblede system er dog betydeligt mere kostbart end det føromtalte WiFi baserede system. Der er andre konkurrerende systemer på markedet, hvor man søger forenklinger og at i højere grad udnytte trådløse forbindelser.

Batteri systemet – ARLO

Blandt de forskellige muligheder der er, når der er Wi-Fi om bord, er der ARLO systemet, der bl.a. har et kamera på stilbar sokkel og med kamerafunktion, der er batteribaseret. Kameraet fungerer som et selvstændigt kamera, der opkobler sig på det trådløse Wi-Fi net . Det oplyses at et godt opladet batteri i kameraet eller nye batterier isat kan få ARLO kameraet til at optage konstant ved indstillet funktion i ca. et døgn. Og varieret start – stop i længere tid op til mange dage. Og om natten optages ved bevægelse (infrarød sensor) samt svagt lys fra selve kameraet. Solcelleopladning af batteriet er en særlig mulighed.

Denne ARLO løsning transmitteres over Wi-Fi og kan så ses på mobiltelefon – kan også sammenkobles med et udbygget ARLO alarmsystem, der kan give alarmsignal i særlige alarmfelter, hvis det er en vigtig prioritet.  Et ARLO kamera med batteri kan opsættes et nyt sted hvorefter det selv kobler sig på Wi-fi nettet og kan programmeres d.v.s. opsættes og indlæses via en app der hentes på internettet – samme procedure på båden som hvis det var i hjemmet.

Øjnene på havnen 

Det er som anført en god opgave at søge at få overblik over de mange produkter og muligheder. Og som nævnt er det kun et udvalgt udpluk, der her er nævnt. De ret forskellige systemer er et studium i ny teknik og løbende teknikudvikling, så undertegnede kan foreslå at man går frem med råd fra kyndige specialister – og gerne nogen, der selv har prøvet systemet.

For sejlbåde er man oftere end med motorbåde opmærksomme på systemets strømforbrug, men moderne kameraer og selve systemet med Wi-fi antenne er kun beskedent elektricitets krævende i områder fra 10 – 50 Watt, og måske med plotter og andet udstyr i fastkabelsystemer ca. det dobbelte. Men strømforbruget i sammenhæng med overvågning af båden, nat og dag, - DINE ØJNE på havnen er grundlag for en særskilt artikel om emnet ’el-forbrug’ i denne sammenhæng.

JHP

Motor
content-loader
content-loader
content-loader