Debat om nedslidte både: - Naboen fem broer henne skal ikke blande sig i, hvordan jeg holder båd

Jeg blev noget forbavset, da jeg så forslaget om, at blomsterstanden på min båd skal afgøre, hvilken havn jeg må ligge i. Må Poseidon forbyde dette!

Hvis båden er sødygtig, og man overholder havnens reglement, må det være op til én selv, hvordan man holder båd. Hvis én af delene ikke er overholdt, er det rimeligt, at havnemyndigheden griber ind. 

Det er altid rart med godt naboskab, men naboen eller bådejeren fem broer henne er ikke havnemyndighed og skal ikke blande sig i, hvordan jeg holder båd.

Hvem klager?

Som Henriette Stages båd er min båd også grøn et par steder. Jeg undgår helst at bruge sæbe til bådvask. Det gavner ikke havmiljøet. Den får en tur med børsten, når det regner. 

Algerne kommer lidt hurtigere, men der er sjældent lang tid til næste vaskelejlighed. Og jeg har da ikke hørt nogen beklage sig over mislighold af min båd endnu. 

Men hvad er så minimum niveau af sødygtighed? Den må ikke lække olie eller benzin. Den skal være fortøjet og affendret forsvarligt. Stående og løbende rig må ikke være til unødig gene for andre. En båd halv fuld af regnvand er ikke sødygtig. Det er noget med frie væsker og så videre.

Ting i livet kan komme i vejen

Nogle holder af at sejle og vil have en toptrimmet racer. Andre elsker havnemiljøet, men er måske ikke de store sejlere og bruger mest båden til kaffepause. 

Nogle elsker de klassiske både med højglans lak - og så er der nogle, for hvem andre ting i livet kom i vejen for vedligehold af båden. 

Betaler de havneafgiften, overholder reglementet samt holder båden i sødygtig stand, må det være ok.

Følg fakturaen

Jeg har forståelse for, at havnene helst vil være fri for de efterladte både. Men de ved vel, hvem de har sendt en faktura til for bådpladsen? Så havnen kan vel også rette henvendelse om eventuelt manglende sødygtighed og bede om, at dette bringes i orden. 

Kommer der ikke svar, så efterlys ejeren. Er der stadig ingen succes, så sælges/bortgives båden, som man gør med hittegods. 

Dilemmaet er nu, at havnen kan ende med at skulle betale for skrotning, hvis ingen vil have båden. Kommer det så langt ud, er der nok brugt for lang tid på at vente og se, om en båd kan fordampe.

En hjælpende hånd

Til sidst vil jeg rette en tak til det danske sejlerfolk. Jeg oplever dem altid som flinke, imødekommende og hjælpsomme. 

Måske vi derfor bare spørge, om vi kan hjælpe med noget, hvis der er én, der har det svært og oplever, at båden er blevet for stor en mundfuld?

Med venlig hilsen

Michael Sørensen, 
Marselisborg