Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Fredningen ved Agger Tange rækker op mod halvanden kilometer ud i Krik Vig, hvor motordrevet sejlads med en højere hastighed end otte knob er forbudt, og i det meste af området er brætsejlads heller ikke tilladt. Foto: Naturstyrelsen

Sejlbåd forladt på fredet område ved Agger Tange

Lystsejleren var i sin ret til at sejle ind i området og ankre op. Båden (en Maxi 77) har ligget ud for Agger Tange siden sensommeren og har i en periode været ubemandet. På et tidspunkt gik der rygter om, at der lå en død mand om bord, skriver Nordjyske, der viser foto af båden.

Af Troels Lykke |

Den mand, der i nogle måneder har boet på en sejlbåd ved Agger Tange, lige nord for Thyborøn, har tilsyneladende tænkt, at båden her ligger både godt og gratis.

Nu er han imidlertid rejst, efter sigende blot i en periode, og båden ligger nærmest inde på stranden. Og det skal den ikke blive ved med, mener man i Naturstyrelsen Thy.

Agger Tange er et fredet område, men den østvendte strand, hvor båden ligger, er ikke omfattet af adgangsforbud. Man må dog ikke overnatte på reservatets landarealer og ikke opstille telte eller campingvogne og selvfølgelig ikke henkaste affald, skriver Nordjyske - se foto af båden på standen.

Måske død mand om bord

Lystsejleren var dog i sin gode ret til at sejle ind i området og ankre op. Båden har ligget ud for Agger Tange siden sensommeren og har i en periode været ubemandet.

På et tidspunkt gik der rygter om, at der måske lå en død mand ombord, hvilket førte til, at politiet var ude at inspicere fartøjet, uden at finde hverken lig eller ulovligheder.

Hen over vintermånederne har der boet en mand i båden. Manden har ønsket at holde sig for sig selv. Ifølge Jan Møller, indehaver af Agger Værft, er sejleren nu rejst til London for at tjene nogle penge, men vil efter sigende vende tilbage om et par måneder for at sejle videre.

Måske når han at komme tilbage og selv fjerne båden, inden Naturstyrelsen gør det.

Da båden i december drev ind på stranden, valgte vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy at søge en bjærgningstilladelse hos Søfartsstyrelsen.

Skal slæbes væk 

Vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy:

- Så snart vi har en bjærgningstilladelse, så kan vi slæbe båden væk, fastslår vildkonsulenten og fortsætter:

- Jeg har snakket med redningsstationen om, at de vil hjælpe os med at slæbe den op til havnen, hvis vi kan slæbe den over vand. Ellers slæber vi den på land. Vi skal bare have lov til det. Det praktiske er ikke noget problem. Hvis det bare havde været det, så havde den været væk.

Kilde. Nordjyske

Motor
content-loader
content-loader
content-loader