Hvalekspert fælder dom efter opdagelse af næbhvalen i Øresund
En næbhval blev lørdag set plaske rundt i Øresund, og nu forklarer hvalekspert, hvad der kan have lokket hvalen ind i farvandet - og om noget lignende kan gentage sig i fremtiden.
Det blev en tunsafari ud over det sædvanlige, da en flok gæster lørdag var med Øresundsakvariet på vandet for at se de store rovfisk springe i farvandet mellem Danmark og Sverige.
- Det var helt vildt. Lige pludselig glemte vi alt om tunene. Den er ret sjælden. Jeg tror kun, der har været én næbhval i Øresund før, så det er en sensation, sagde Catharina Marcussen fra Øresundsakvariet, som selv var med på turen, til TV 2 Kosmopol søndag.
Men måske vil den oplevelse en dag være knap så enestående i Øresund, lyder det fra Carl Christian Kinze. Han er en af Danmarks førende hvalforskere, og har også set billederne af den tonstunge nordlige døgling, der er hvalens rette navn, som springer op af vandet ud for Helsingør.
- Sidste gang vi så en nordlig døgling i live var næsten samme sted nord for Kronborg, men det er 23 år siden, siger han til TV 2 Kosmopol og peger på, at der kun kan være ganske få årsager til, at døglingen har bevæget sig ind i Øresund. Fordi der simpelthen er meget mad lige nu, lyder forklaringen på.
Kæmpe fiske-buffet til rovfisk og hvaler
Netop nu vandrer både sild og makrel gennem Øresund i store stimer, og det er også grunden til, at kæmpetunen kan ses springe netop nu. Men hvor kæmpetunen er vendt tilbage efter mange års fravær i Øresund, er snakken en anden, når det gælder den nordlige døgling, som altså er en del af næbhvalsfamilien.
Dens levested tættest på Danmark er ud for de norske kyster og i havet omkring Island, hvor dens primære fødekilde er blæksprutter, som den jager på kilometerdybt vand. Men den kan også lide at spise stimefisk, som der er mange af i Øresund.
Ændrede havstrømme kan have betydning
Carl Christian Kinze peger på, at strømmen af saltholdigt vand mod Østersøen kan variere år for år, og det har også indvirkning på netop hvalernes færden.
- I perioder, hvor der strømmer mere saltvand fra Kattegat mod Østersøen, vil vi tiltrække flere af de mere oceaniske arter (hvaler som lever på dybere hav, red.). Det gælder ikke kun næbhvaler, men også bardehvaler som pukkelhval og finhvaler, som kan komme til at besøge de danske farvande oftere.
- Langs hovedstadsområdets kyster gælder det nok primært den typer hvaler, som både kan klare sig på dybt og lavt vand, siger han og forklarer, at det ”først og fremmest vil være delfinarten øresvin”, som i første omgang kan blive en fast gæst i Øresund.