Gå til hoved-indhold
Udstyr
Med konfiguratoren fra Elvstrøm Sails er det gjort nemt at se mulighederne an i 3D. PR-foto

Design dit eget sejl med Elvstrøm Sails nye online sejlkonfigurator - se sejl i 3D

Med den nye Sail Configurator er Elvstrøm Sails på banen med et helt nyt værktøj til dig, der er nysgerrig på, hvordan dit næste sejl kunne se ud på kølbåde fra 20 til 100 fod. Den nye 3D-konfigurator er blandt sejlbranchens første af sin slags.

Af Troels Lykke |

Konfiguratoren fra Elvstrøm Sails er designet til at kunne lave sejl til både enkelt- og flerskrogede kølbåde fra 20 til 100 fod. Så snart du har valgt bådtype, kan du sætte dit præg på storsejl, forsejl, spilere og codesejl.

Den er desuden integreret i Elvstrøm Sails’ egne systemer på loftet i Aabenraa, så konfiguratoren fremover vil blive opdateret med endnu flere designs, løsninger og materialer.

Derudover er det også planen, at konfiguratoren bliver tilgængelig på flere forskellige sprog, men i første omgang er den kun på engelsk, fortæller Elvstrøm Sails i en pressemeddelelse.

Derfor kan du nu sætte dig til tasterne og konfigurere dine nye sejl – og her med det samme få et smugkig på, hvordan netop dine ideer om materialevalg, farven på trimstreger og meget, meget mere vil tage sig ud.

Se sejlet i 3D

Med konfiguratoren fra Elvstrøm Sails er det gjort nemt at se mulighederne an i 3D. Og når du har et design, du kan lide, så kan du nemt downloade din konfiguration som en PDF eller sende den direkte videre til din lokale forhandler, som står klar til at rådgive dig i dit køb.

Du får derudover også et link til din konfiguration, så du altid let kan vende tilbage eller dele den med dine sejlervenner på nettet, lover Elvstrøm Sails. 

Tjek konfigurator ud her: sailconfigurator.elvstromsails.com/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader