Kort Nyt
Fire sejlere aldrig fundet efter køl faldt af Beneteau 40.7, der før havde været på grund - se dokumentar
Alvorlige forlis af lystbåde til søs kan få konsekvenser for hele bådbranchen. En tragisk ulykke fra 2014 har netop en sådan sagsdybde, at lystbåds-designere og myndigheder blev aktiverede - men hvad finder de ud af? Jan Hovald Petersen fortæller sagen efter ny video-dokumentar om ulykke på Atlanterhavet.
Hvad gik galt?
Den engelske video fra netmediet Waterline Stories fortæller ganske dybtgående, hvordan forliset af Rafiki i 2014 skete ud fra dét, man kender til.
Firmaet Storm Force, der træner sejlere og udlejer båden Cheeki Rafiki, peger blandt andet på, at de fire sejlere havde gode baggrunde og uddannelser.
Det sørgelige forlis af Beneteau 40.7 Rafiki skal derfor måske primært forklares med ’mistet køl’ på nordgående kurs i Atlanterhavet omkring 400 sømil fra Nova Scotia.
Her kommer fastgørelsen til skroget ind som fokus. Beneteau 40.7eren havde haft flere grundstødninger og havde på værft. Måske var reparationen ikke udført forsvarligt. Spørgsmålene lyder, var det svigtende bolte og møtrikker, eller er det forskellige former for korrosion?
Men se den meget interessante og gennemarbejdede video i bunden af artiklen om den katastrofale ulykke, hvor redningsflåden ikke nåede at komme i brug. Da de fire sejlere har kontakt med land hører man at de skal tjekke om de kan smage om vandet de kan se i bunden er fersk eller saltvand. For var det fra en vandtank, eller kom vandet ude fra og det gjorde det. De mistede kølen i 2014 og er aldrig fundet siden.
Læs også om den ret dybdegående beskrivelse om Rafikis forlis på Wikimedia.
Farvel til de tunge (og stærke) både
I en længere årrække forstærkede bådværfterne lystbådenes V-formede bunde med meget glasfibermateriale (GRP - Glass Re-inforced Polyester) i tykkelser fra 4-8 centimer på de vigtigste steder.
Det gav stærke, men relativt tungere både, med rustfrie skruer gennem skroget og med rustfrie slutskiver eller plader indvendigt. Et valg, der gav den ønskede styrke, men i det lange løb formodentlig blev for dyrt (og tungt).
Et moderne sejlbådsskrog er meget mindre V-formet og præget af sandwich (infusions-skummasse) mellem en ydre skal og en indre skal med visse forstærkninger ved skroggennemføringer og ved køl og ror, stævne og ankerbrønde, men betydeligt lettere. Det giver hurtigere sejlads.
X-Yachts tog sagen i egen hånd med stålramme
De ovenfor beskrevne betragtninger er en ’lægmands’ – kun en halvstuderet skibsdesign-ingeniørs betragtninger, og de utroligt voldsomme kræfter på et ’rasende hav’ eller ved en ’brækkende bølge’ er ikke til at spøge med.
Det danske yachtværft i Haderslev, X-Yachts, har for eksempel søgt at lave en stærk kølfastgørelse på en stærk stålramme - ofte kaldt en Matrix-ramme - hvortil køl, mast og rig fastgøres samt mange andre forstærkede fastgørelsessteder til skroget mellem ramme og skrog.
Værftet er blevet kontaktet af undertegnede for at belyse værftets løsninger ved de moderne, smukke og hurtige sejlbåde. Ingeniør Torsten Bastiansen forklarer, at man allerede i midt-80’erne så behov for at forsyne lystbådene med en forstærkende indvendig ramme til at fordele kræfterne fra køl og rig på en sikker måde. Man ville opnå både en hurtig båd, men også en mere sikker båd, hvor de vigtige kølbolte kan inspiceres indvendigt.
Flere sammenstøds-test har ifølge Torsten Bastiansen vist, at bådene kan klare at sejle med kølen mod sten eller klipper med 8-8,5 knob uden at få alvorlige skader.
Tjek evt. kølen hos fagfolk ved køb af ældre båd
Bliver du den lykkelige ejer af en mellemstor, nyere lystsejler i 35-45 fods størrelsen med skrog, køl og mast, forventer du at have fået et godt skiv’, der kan sejle på alle have og oceaner - især hvis skibet er certificeret af Lloyd (A).
Er du en erfaren sejler, så ved du, hvad du i købssituationen skal se efter, eventuelt suppleret med tjek fra bådværft og fagfolk. Netop her kommer fastgørelsen af kølen ind som HELT afgørende.
Set i et stort, historisk perspektiv er udviklingen af plastbåde - altså glasfiber-lystbåde i 50’erne og 60’erne - en stor glæde for alle sejlende med hensyn til lettere vedligeholdelse. Det samme gør sig gældende med hensyn til sikkerhed, men sagen fra 2014 illustrerer, at samvirken mellem nye teknologier og skibsdesign ikke er problemfri.
