Gå til hoved-indhold
Udstyr
Der bliver masser af action på standen, hvor Elvstrøm Sails syer tasker af overskydende rester sejldug. Taskerne sælges efterhånden, som de produceres efter først til mølle-princippet. PR-foto

Elvstrøm Sails på Boat Show viser eXRP sejldug - fremstillet på genbrugsmaterialer

Boat Show Denmark er tilbage for første gang siden 2019, og det samme er Elvstrøm Sails, som er klar med alt i nye sejl, taske syshop og andet i hal A på stand A1330, hvor du kan møde hele Elvstrøms team i Fredericia. De fortæller også ny programserie om sejlads.

Af Troels Lykke |

Elvstrøm Sails er på pletten med en stribe af spændende nyheder, og du vil blandt andet kunne se nærmere på den nye og meget populære eXRP, der er en sejldug fremstillet på genbrugsmaterialer. eXRP har hurtigt vist sit værd i Elvstrøm Sails’ produktprogram, og er blevet et foretrukket valg for mange. 

- Det mere miljøbevidste valg er en del af vores seks segmenter store produktprogram, som byder på løsninger til alt fra tursejlads til kapsejlads – og fra kølbåde til multihulls, fortæller marketingchef Lise-Lotte Møhring Larsen fra sejlloftet i Aabenraa.

Messerabat på nye sejl

Du får også muligheden for at få en sejl-snak med din lokale, danske Elvstrøm Sails-forhandler. Elvstrøm Sails’ tre danske forhandlere, Elvstrøm Sails Nord ved Michael Olesen, Syd ved Jacob Jonsen og Øst ved Thomas Taatø.

Under messen tilbyder sejloftet en messerabat på nye sejl. Endnu en grund til at besøge os, fortæller Elvstrøm Sails til minbaad.dk i en pressemeddelelse.

Taske-sy-workshop

Der bliver masser af action på standen, hvor vi syer tasker af overskydende rester sejldug.

Taskerne sælges efterhånden, som de produceres efter først til mølle-princippet. Derudover er vores velkendte EPEX-tasker også til salg på standen. 

Hvis du går med en sejlmager-drøm i maven, så kom endelig forbi os hos Elvstrøm Sails. Her har du mulighed for at få en snak med sejlmager og 2018-verdensmester i Offshore Worlds, Maren Magda Book. 

Vind i sejlene - ny programserie

Elvstrøm Sails er med som partner på det nye Vind i Sejlene, der lanceres på Boat Show Denmark. 

Vind i Sejlene er en ny programserie om sejlads fra kendiserne Felix Smith og Anders Mundelin, og den nyslåede sejlerduo er klar til at præsentere deres nye YouTube-projekt, der tæller 21 afsnit.

I programmet kaster de to sig ud i at blive bedre sejlere, og det sker naturligvis med sejl fra Elvstrøm Sails. Felix og Anders gæster Elvstrøm Sails-standen lørdag den 25. februar, så kom og hils på.

Mød Elvstrøm Sails på stand A1330, 24-26. februar samt 2-5. marts. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader