Kort Nyt
Da Sidse sejlede solo til Færøerne i B31er: Noget alle singlehand-sejlere bør anerkende
B31-sejleren har kæmpet sig til Færøerne, bygget sin egen hardtop og oplevet sejlerlivet på i bølgedale og -toppe. Blogger Jan Hovald Petersen fra Frederikssund. Han skriver anerkendende om den kvindelige sejler og bringer også en hyldest til B31'eren med de svenske design-fædre, brødrene Boström.
Den danske B31-sejlerpige, såkaldte Sidse fra Egå, Sidse Johansen, der nu holder til i Holbæk, sejlede i år singlehand til Shetlandsøerne (nord for de britiske øer) og derefter til Færøerne, for så derefter at sejle gennem hårdt og uroligt vejr til Norge, hvor hun har været tre ugers tid for atter at sejle til Danmark.
Hun er som antydet fra området ved Egå og har haft et gymnasielærerjob der, men søger nu – og får sikkert - job og bådplads ved Holbæk. Måske er Sidse en god repræsentant for sejler-piger eller rettere sejler-kvinder, der er ’Independant Women’, som det siges i nye medier. Bedøm selv.
En anerkendelse til Sidse
Sidse blogger på netmagasinet Minbaad.dk, dette netmedie. Her fortæller den 33-årige sejler, de har tre års sejlerfaring, blog efter blog om singlelivet med B31-båden ”Anori”. Hun lærer ’på den hårde måde’, hvordan en båd som B31 skal passes for at fungere.
Det betyder, at Sidse dog også får mange gode råd fra typisk mandlige kolleger – råd, som måske kommer til rette tid - for som hun erkender, som ’single -hand sejler er man meget alene’!
Efter at hun er ankommet til Norge, skriver jeg til hende over nettet, men får ikke svar før efter nogen tid. I mailen til Sidse skjuler jeg ikke min beundring for alle de udfordringer, hun klarer. Mailens essens lød sådan her:
Hej Sidse.
Jeg har fået din mail via Minbaad.dk. Du kender mig ikke – endnu. Men jeg er ny blogger på Minbaad.dk – altså en kollega.
Og jeg følger dig på din færd og har også en B31 (fra ’79) – og synes, at du er ganske beundringsværdig. Sjældent erkender vi mænd og sejlere det. Så der skal lyde klar beundring for din robuste attitude, eksempelvis til din selverkendelse af, at ni ud af ti gange, når noget går galt, er det fordi, du selv har lavet en fejl!
Som B31-sejler på 17. år kan jeg udover det allerede skrevne også lide, at du skriver: ”At du er glad for, at du har en båd, der bare tager imod dét, du byder den!”
Gør-det-selv projekter
Sidse har bygget en ’hardtop’ til båden. En selvbygget spayhood – og hendes selv-læretid – altså lær selv læring - har taget fart i gode muligheder for at forbedre B31-dele såsom spayhooden. Hun lavede et udkast til en hardtop-sprayhood, og det blev en fast sandwichkonstruktion og gik videre derfra.
Hun beskriver arbejdet med at sætte krydsfiner og glasfiberarbejde sammen, så hun får en ganske gedigen hood. En hood, der ikke er for tung, og som kan holde i lang tid mod vind og vejr – og som især kan have vigtig virkning på sejladsen og sikkerheden i dårligt vejr.
Sidste fortæller, at hun er en optimistisk gør-det-selv-sejler og at hendes bådprojekter bærer præg af en blanding af research og det muliges kunst, som hun siger det; ”asfalterer jeg vejen foran, mens jeg kører.”
En jordnær sejler
Sidse har tidligt sagt, at der er fare for, at hun lægger sig ud med dem, der ’ved’ og har sejlet hele livet – eller dem, der siger, ’at sådan har vi aldrig gjort’!
Meget jordnært forklarer hun: ”Jeg har tid til at lave hardtoppen nu, og derfor valgte jeg at arbejde med epoxy frem for polyester ved indendørs arbejde på grund af lugtgener og giftstoffer. Jeg har valgt en vævet biaksial glasfibermåtte, da den er stærkere end eksempelvis en hugget måtte”.
Selv om hardtoppen er lidt firkantet, siger hun om den: ”Så vinder funktionaliteten altid over skønheden i alt, hvad jeg laver på min båd”. Godt princip langt hen ad vejen!
I hendes seneste blogs skriver hun om hårdt vejr mellem Shetlandsøerne og Norge. Om en motor, der sætter ud og er svær at få i gang igen – og sidst på Isefjorden et knækket undervant, dog uden at knække masten.
Hun nævner, at hun var bange for masten, der slog en farlig bue, inden hun fik sejlene ned. Men hun er som sagt kommet hel til Holbæk. Godt gået, Sidse!
Sidse har planer om at skrive en bog
Sidse har udover at være god til at indlære sig selv i sejladsens ’mysterier’ og i B31-bådens særheder også en passende respekt for elementernes indvirkning på skib og sømand/-kvinde.
Dét med en stærk erkendelse af, at vi almindelige sejlere og mennesker laver så mange fejl, at det er en speciel risiko, når man sejler. Det skal man tage højde for ved at have flere sikkerhedsniveauer, så hvis noget går galt, så har man endnu et sikkerhedsniveau at forlade sig på.
Sidse har ikke lagt skjul på, at man som nybegynder og som easy-learner laver fejl, især under indlæringen. Nogle af dem er farlige - de kan holde mangen nybegynder fra at begive sig ud i sejlerlivet, ikke mindst som ny singlehand-sejler.
Her sejler man helt alene – men kan du lære af fejlene? Ikke alle har let ved det! Som Sidse siger, at finde løsninger med fare for at få hele den ’jyske jantelov’ på nakken. Hun har gode evner til at beskrive både problem og løsning.
Den store oplevelse af at sejle
Foruden dét, der har været vist på Minbaad.dk, er der på netmediet Instagram lagt både fotos, videoer og forklarende tekster under adressen Sisi at Sea. Her er mange sejloplevelser, hvor Sidse blandt andet skriver følgende (oversat fra engelsk, min halvgode oversættelse):
”Det røde bløde lys fylder din nattevagts trætte krop med fornyet energi. Oplevelsen er rå og smuk, fordi den indeholder en af sejladsens mange paradokser mellem nye begyndelser og udmattede kroppe”
Netop dét at sejle alene har mange dybe sjælsoplevelser, der udløser dybe følelser, hvoraf undertegnede kender en vigtig del af dem.
De er beskrivende for de mange sejlere, der går under betegnelsen ”Thalassofile”. Et begreb, der opstod mellem de to store verdenskrige fra rekruttering af søfolk og betegner én, ”der er elsker af havet”.
Hvis Sidse får godt fat om den side af sejlerlivets glæder, så ser jeg frem til, at hun skriver meget mere – og at opleve ’med hendes øjne’.
Opfordring: Gør som Sidse
Man kan vel som mand godt give den vakse singlehand-sejler fra Egå ret i, at det er en ret mandsdomineret sport, der på sin vis nok holder mangen en interesseret kvinde fra at begive sig ind alene i sejlerlivet. Så rart at hun er et godt eksempel på en værdsat undtagelse.
Jeg håber, at jeg med dette skriv åbner lidt mere for ’gør som Sidse’ og opmuntrer til at udnytte mulighederne.
De bedste hilsner
Jan Hovald Petersen, B31-sejler og blogger
Jan Hovalds hyldest til B31'eren
”En båd, der bare tager imod dét, du byder den!”. Dette er en bemærkelsesværdig udtalelse, der får undertegnede til at ridse baggrunden for den solide båd op. En B31 har Lloyd-certificering til at kunne besejle alle have: Båden opfylder alle Lloyds specifikationer og er klassificeret i ”klasse A – oceangoing boat” efter den nye EU-klassifikation for lystbåde.
Derudover ved vi, at konstruktørerne bag designet af båden ønskede at lave en stærk båd, der blandt andet kulle kunne sejle med seks knob ind i en klippe under vand – den form for klipper, der kan give slemme skader i det klippefyldte skærgårdsfarvand, man meget tit ser ved de svenske kyster.
Båden blev betragtet som en mellemstor og større sejlbåd i sin samtid, meget egnet til familiesejlads såvel som til hurtig kapsejlads, især med nye sejl og med begrænset vægt ombord.
Bådens egenvægt er sat til 3500 kg – ved familiesejlads og fuldt udrustet vejer båden omkring 4000 kg, men kan mageligt klare 4500 kg, hvis man inviterer venner og nabosejlere med ombord for en sejltur eller et kort visit.
Båden er fra en tid, hvor sejlbåde så anderledes ud, og hvor de som nye blev designet anderledes. De har en stævn med overhang og er ikke særligt brede i forhold til moderne både, der har næsten lodret stævn og bred bagende.
De ældre både har et relativt smalt agterskib. En moderne sejlbåd er ofte ret ”bredbaget” og med badeplatform under i en eller anden form.
Den vigtige køl
Et vigtigt element er kølens fastgørelse til skibets skrog. Kølen er af støbejern med en omkring 45 cm bred vugge tilpasset skibets V-form med en række kraftige boltegennemføringer gennem en forstærket glasfiberbund på 40-50 mm tykkelse. Det giver en meget stærk forbindelse mellem kølen og skroget, ret meget i modsætning til flere nyere både.
B31-bådens design-fædre, de to svenske brødre Boström, konstruerede først en hurtig 31-fods sejlbåd tidligt i 1970’erne med navnet ”Markant 70”. Fra den blev der udviklet forbedringer, da de to brødre designede en ny båd, kaldet Bostrøm 31.
Båden viste sig at sejle godt, men havde måske for let en køl, hvilket i 1978 via en svensk ingeniør og bådkonstruktør Jens Grandinsson førte til nydesignet af B31 Mark 2 med en noget tungere køl og andre ændringer, herunder en lidt højere loftshøjde og nu egentlige sideruder ligesom andre lystbåde i denne størrelse.
Den nye Mark 2-sejlbåd er en ret populær familiebåd, men også gedigen som begynderbåd egnet til langture. Den kan også anvendes som hurtig konkurrencebåd i optimeret udgave, hvis man ønsker det. Singlehand-sejlere kan indrette båden, så den bliver ideel med alle liner og fald ført tilbage til cockpittet.
Frem for alt er der mange, der som Sidse udnytter deres kreativitet til at lave forbedringer. En stærk og brugbar sejlbåd, der ikke er så dyr, at man ’føler sig forhindret af at skade et dyrt design!’.
Se også
