Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Søstrene Schmidt til VM i Haag Foto: World Sailing / Sailing Energy

Fire danske både i guldfelter til VM i Haag i 49er, 49erFX og Nacra 17

Mens de første klasser nu splitter i finalefelter, har andre klasser haft første ræsdag eller venter på at komme på vandet i morgen. Dansk Sejlunion præsenterer feltet her. Rindom er lige startet og er på 8. plads i ILCA 6.

Af Anna Brinch |

Stærk strøm og krappe bølger udfordrede igen i dag mange sejlere rundt om på banerne til VM i Haag, hvor påsejlning af mærker ikke var et sjældent syn.

Alle sejladser blev dog afviklet, selvom dagen for nogle klasser blev en anelse lang med en del ventetid på vandet. Mens ILCA 6 og 7 havde deres første ræsdag, spidser konkurrencen for alvor til for de tre første klasser, der åbnede VM.

49er, 49erFX og Nacra 17 har dermed alle haft sidste dag i kvalifikationen og går nu i finaler. Top 25 fra hver klasse avancerer til guldfeltet, og Danmark har forsat fire både med helt fremme i kampen om OL nationspladserne.

Ikke plads til fejl

I 49er lykkedes det både Frederik Rask & Jakob Precht samt Daniel Nyborg & Nikolaj Buhl at fastholde positionerne i top 25, mens Johanne & Andrea Schmidt i 49erFX og Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov i Nacra 17 også sejlede sikkert i guld.

Herfra glæder det om at placere sig blandt en af de ti bedste nationer, da det indløser en sikker OL-nationsbillet. Alle fire danske besætninger ligger dog pt. og balancerer liiige på kanten af netop det.

– Vi er rigtig glade for at have fire både med i guldfelterne, og vi er afgjort stadig med i kampen om nationspladserne. Skal vi være sikre på at kvalle Danmark til OL i de tre klasser ved dette stævne, er der dog ikke plads til mange fejl, siger sportschef Thomas Jacobsen og peger på, at det er formstærke konkurrenter, vi er oppe i mod.

– Planen for resten af stævnet er derfor at sejle hurtigt og holde os ude at ballade. Så skal det nok lykkes! Derudover glæder jeg mig også over, at begge ILCA-klasser er kommet rigtig godt fra start set med danske briller.

ILCA godt fra start

Anne-Marie Rindom sejlede serien 2-12, Anna Munch lykkedes med 3-20 og Johan Schubert 25-7, hvilket placerer alle tre sejlere i top25 i de store ILCA-felter.

I morgen får 49er og 49erFX en tiltrængt hviledag, mens Nacra 17 har tre ræs om formiddagen, inden de kan slappe af et døgns tid. 

Til gengæld kommer både IQ Foil og Kite Foil på vandet mandag.

Samlede danske placeringer

49erFX

  • 11. plads: Johanne & Andrea Schmidt
  • 41. plads: Josefine Nøjgaard & Esther Bojsen-Møller
  • 45. plads: Josephine Frederiksen & Laura Zeeberg
  • 46. plads: Rebekka Johannesen & Iben Nielsen 

Nacra 17

  • 12. plads: Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov 

49er 

  • 15. plads: Frederik Rask & Jakob Precht
  • 24. plads: Daniel Nyborg & Nikolaj Buhl
  • 46. plads: Kristian Præst & Marcus Langagergaard
  • 63. plads: Carl Emil Sloth & Simon Christoffersen
  • 66. plads: Jens-Christian Dehn-Toftehøj & Mads Fuglbjerg

ILCA 6

  • 8. plads: Anne-Marie Rindom
  • 17. plads: Anna Munch 

ILCA 7

  • 25. plads: Johan Schubert
  • 86. plads: Kenneth Frederiksen

Samlede resultater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader