Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Aarhus-sejler Anna Livbjerg, der til dagligt er læge, stopper ikke med at vinde i Europajollen. Hun er især kendt for at sejle fra alle på læns. Fotos: Jeppe Ullmann/Vallensbæk Sejlklub

Anna Livbjerg vinder VM i Europajolle for 11. gang i træk - Andreas Svensson vinder hos mændene

Kæmpe VM i Europajolle i Vallensbæk med 78 mænd og 62 kvinder er nu afsluttet, og kæmpe succes for Danmark, der vinder både kvinde- og herrefeltet. Sejrene var overlegne med henholdsvis 34 og 27 point ned til andenpladsen.

Af Troels Lykke |

Kaløvig Bådelaug-sejler Anne Livbjerg har nu, ikke overraskende, vundet VM for 11. gang i træk, mens Andreas Svensson fra Fredericia Sejlklub, fra vinder for første gang.

Hos kvinderne tog Camilla Svensson en 5. plads. Hos mændene tog veteranen fra Skive, Søren Johnsen, en 4. plads, mens solo-sejleren kendt fra Silverrudder, Claus Rønn fra Borch i Vestjylland, sluttede på en femteplads.

- Alt i alt har arrangementet været en kæmpe succes med bred deltagelse fra 13 nationer og i alt 140 sejlere. Vejret var stabilt med minimale udfordringer undervejs, og der blev gennemført 9 sejladser for kvinderne og 8 sejladser for herrerne, fortæller pr-medarbejder og fotograf Jeppe Ullmann til pressen.

Vinden i Køge Bugt var typisk mellem 4 og 7 m/sek. 

Desuden skal der lyde en stor tak til de frivillige, der har bidraget til at få det hele til at fungere, lyder det fra Vallensbæk Sejlklub.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader