Ny online sejlmager - Leansails - til turbåde op til 38 fod
- Lean er en filosofi udviklet til at optimere produktion og et fremstillingsforløb, der sker så gnidningsfrit som muligt. Så kan man reducere spild i forløbet, kan man skabe et produkt med større værdi for kunden enten bedre eller i de fleste tilfælde billigere, fortæller Mads Christensen fra OneSails i Helsingør.
Verden omkring bliver mere og mere digitalt funderet. Vi køber alt fra mad til kostbare rejser digitalt og netop det at hele processen foregår digitalt åbner mulighed for et mere prisvenligt produkt.
- Derfor har vi besluttet os for at introducere et ny sejlmærke i Danmark – Leansails. Vi ved godt at der findes andre digitale sejlproducenter, men det anderledes ved Leansails er, at produktet er understøttet af OneSails i Helsingør, og vi står inden for kvalitet. Design og service udført på vores eget sejlloft, siger Mads Christensen i en pressemeddelelse.
Primært op til 38 fod
- Leansails henvender sig primært til cruising sejlere op til omkring 38 fod. Men for at du kan se om det er noget for dig kan du gå ind på www.leansails.dk og se meget mere om vores mange forskellige sejl muligheder til dig. Alle vore sejl laves i en stabil prisvenlig dug fra anerkendte leverandører og det gælder også alle beslag og fittings, lyder det fra Mads Christensen.
Du skal selv måle op
- Helt grundlæggende og i tråd med vores filosofi foretager du selv opmåling – der er masser at hjælp at hente på hjemmesiden, men vi tilbyder dig også at måle din båd mod betaling. Hjælp til opmåling kan købes som ekstra, lyder det fra Mads Christensen.