Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Frederik Rask & Jakob Precht er klar til VM i august. Foto: Sailing Energy

Danske OL-sejlere træner i Thyborøn, fordi forholdene minder om Haag, hvor der er VM for alle OL-klasser

26 sejlere er klar til at slås for Danmark til sommerens VM i Haag. Et yderst vigtigt mesterskab, der samtidig er første mulighed for at nationskvalificere Danmark til OL i Paris 2024. Sejlområdet omkring Haag er særligt, fordi det ligger på et plateau.

Af Troels Lykke |

Hvilke sejlere, Danmark sender afsted til VM, ligger nu fast. Udtagelsen er sket på baggrund af sejlernes placering til forårets store world cup stævne i Palma og for nogle klasser også i Hyeres.

– Det er almindelig kutyme på Sejlerlandsholdet, at sejlerne sejler om udtagelsen. Det er alle enige om er et fair grundlag, da alle på holdet har en chance for selv at afgøre det, siger sportschef Thomas Jacobsen i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.

Den eneste plads, der endnu ikke er sat navn på, er den ene af de to ILCA 7-pladser. Den afgøres først efter stævnet i Kiel i juni.

Færre nationspladser under VM end vanligt

I Haag bliver en stor del af nationspladserne til OL fordelt. Men modsat tidligere år er der denne gang reserveret markant flere nationspladser til fordeling under senere stævner. Kampen om en OL-billet under dette års VM er derfor spidset mere til i år, end den plejer.

– Vi går selvfølgelig efter at kvalificere så mange klasser som muligt i første hug. Det sikrer ro i landsholdslejren og giver bedst mulige betingelser for at forberede sig. Omvendt er det dog også en sikkerhed at vide, at der kommer flere muligheder senere på året, hvis marginalerne ikke er med os ved dette stævne, siger Thomas Jacobsen.

Haag kræver teknisk snilde og strategi

Forberedelsen til sommerens VM har været i gang længe. Flere sejlere har trænet i Thyborøn, fordi forholdene der minder meget om Haag.

Sejlområdet omkring Haag er særligt, fordi det ligger på et plateau. Den Engelske Kanal er mellem 50-100 meter dyb, men 3-4 sømil fra land rejser bunden sig til 25 meter. Det betyder kraftig strøm, stejle bølger, og når der kommer vind – så kommer der virkelig vind, siger sportschefen og påpeger ligheden med Vesterhavet.

– Haag er et meget specielt sted at sejle og teknisk svært. Typisk vil banerne derfor også være meget lukkede. Det betyder, at det bliver alfa omega at kunne vinde starten og holde sit spor.

VM for de olympiske klasser løber af stablen fra den 10.-20. august 2023. Se, hvordan nationspladserne bliver fordelt henover året under faktaboksen.

Danske sejlere klar til VM

 

ILCA 6

  • Anne-Marie Rindom
  • Anna Munch

ILCA 7

  • Johan Schubert
  • TBD i Kiel

IQ Men

  • Niklas Lillelund
  • Johan Søe

IQ Women

  • Lærke Buhl-Hansen
  • Sofie Hammeken

49er

  • Frederik Rask & Jakob Precht
  • Daniel Nyborg & Nikolaj Buhl
  • Kristian Præst & Marcus Langagergaard
  • Jens-Christian Dehn-Toftehøj & Mads Fuglbjerg

49er FX

  • Johanne Schmidt & Andrea Schmidt
  • Rebekka Johannesen & Iben Nielsby
  • Josephine Frederiksen & Laura Zeeberg

Nacra 17

  • Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov

Kite Foil Men

  • Johan Beckett
  • James Johnsen
Motor
content-loader
content-loader
content-loader