Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Oliver Koch Hansen jetski-sejler er én ud af i alt ni nominerede. De nominerede dyrker forskellige motoriserede vandsport. Foto: Danmarks Motor Union

19-årige Oliver Koch Hansen jetski-sejler fra Hobro nomineret til Årets Sejler i motorsport

Det internationale forbund for motoriseret vandsport (UIM) har for første gang nomineret en dansker som Årets Sejler, nemlig Oliver Koch Hansen

Af Troels Lykke |

Vidste du, at vi i Danmark kæmper med om verdensmesterskabet i jetski?

Selvom det måske ikke er blevet bemærket af så mange danskere, er det i høj grad noteret hos det internationale forbund for motoriseret vandsport, UIM, der netop har nomineret nordjyden Oliver Koch Hansen til Årets Sejler for hans præstationer på Jetski.

Går efter guldet

Oliver Koch Hansen er fra Hobro og er bare 19 år gammel. Trods sin unge alder har han allerede lavet præstationer i verdensklasse. Alligevel kom nomineringen bag på ham.

– Jeg havde slet ikke forventet at blive nomineret i kategorien som årets sejler. UIM nominerer generelt de sejlere, der har vundet op til flere verdensmesterskaber, og sådan er meget af feltet også i år, siger Oliver Koch Hansen til TV 2 Nord.

Ved sidste års verdensmesterskab tog han en samlet fjerdeplads i sin klasse, da tekniske problemer kostede ham sejren. Men i år er ambitionerne højere. Han går efter guldet.

Se de nominerede her på facebook

Kilde. TV 2 Nord

Motor
content-loader
content-loader
content-loader