Lyn ramte masten på båd og kortsluttede elinstallationer
En sejlbåd, der ligger i havn i Skærbæk, tiltrak sig forleden uønsket opmærksomhed under uvejret.
Af Troels Lykke |
I Skærbæk i Lillebælt ramte et lyn ned i masten, og det kortsluttede nogle elinstallationer i skibet, oplyser indsatsleder Johnny Rasmussen ved Trekant Brand.
- Der var ikke nogen hjemme på båden, så det var nogle andre på havnen, der så, at lynet slog ned, og at det derefter begyndte at ryge fra båden, fortæller han til Fredericia Dagblad.
Da brandvæsenet nåede frem, fandt de røg og gløder i båden, som hurtigt blev slukket.
Kilde. Fredericia Dagblad.