Anna Brinch 20 år og bådejer - ny skribent på minbaad.dk
Da jeg var 18 år, fik jeg den skøre idé, at jeg skulle være bådejer. Mine forældre kan ikke sejle og jeg har aldrig været på en sejltur før. Men en båd skulle jeg have, og i efteråret 2021 fandt jeg Vendela, en LM 22, fortæller Anna Brinch fra Vordingborg. Hun er nu skrivende på minbaad.dk og motorbaadsnyt.dk.
Mit navn er Anna Brinch, jeg er 20 år gammel og fra den charmerende havneby, Vordingborg. Her bor, sejler og studerer jeg imens jeg arbejder på minbaad.dk.
Udover at sejle rundt om sommeren, laver jeg også en del frivilligt arbejde med festival og foreninger. For nogle uger siden blev jeg ansat på minbaad.dk, hvor jeg fremover skal skrive og rette artikler.
Til juni bliver jeg student og derefter begynder eventyret på den blå hylde. Jeg skal sejle rundt i min egen båd og i Søværnet, men dette var ikke slet ikke i kortene, da jeg startede i gymnasiet!
Det var altså i sommeren 2021, hvor jeg fik den vilde idé, at jeg skulle være bådejer. Mine forældre sagde, at jeg var skør, mine venner forstod mig ikke, men jeg var helt sikker! Jeg slå straks op på DBA og fandt alverdens både men det blev hurtigt en alt for stor mundfuld.
For at båd jagten kunne gå i gang, allierede jeg mig med en ven af familien - en garvet og erfaren sejler. Tiden gik og gik. Jeg blev en smule træt over de manglende salgsannoncer, som ikke altid stemte overens med mit budget.
Den helt rigtige båd
Jeg må nok erkende at min tålmodighed blev sat på prøve og jeg lærte at indenfor denne verden, tager ting den tid det tager. I oktober 2021 fandt jeg endelig drømmebåden, en LM22'er, der lå i Kastrup Ny Lystbådehavn, da jeg spontant søgte på DBA under en weekendtur til København. En aftale kom i hus og dagen efter sprang min mor og jeg straks på bycyklerne og spænede afsted til Amager.
Det var ikke længe jeg brugte på at beslutte mig, der gik nemlig få minutter før jeg kunne mærke - det her er båden! Den første udfordring viste sig straks... hvordan får jeg skibet hjem? Jeg havde hverken en bådplads eller sejl-erfaring.
Vi var alle enige, heriblandt mig selv, at det var en smule ambitiøst, at sejle den hjem i slut oktober. Den kom dog hjem ugen efter - vel og mærke på en lastbil. Den overvintrede hos min farmor og de følgende måneder fik jeg travlt med at få en bådplads og at klargøre en båd.
Hvorfor købte jeg en båd?
Den egentlige grund til at købe en båd var en spontan tanke, en sommerdag hvor jeg drømte mig væk fra at bo derhjemme. Mit eget fristed hvor ingen forældre kunne bestemme - det har vel nok været en reaktion på at blive 18 år. En anden grund må vel nok være den første søgning efter “Sejlbåd” på DBA.
Mine øjne faldt i første omgang på en 26 fods IF’er, der kostede det nette sum af 35.000 kr. og jeg tænkte straks, at det var umuligt at man kunne blive bådejer for den slags penge - men det kunne man altså. Ikke at jeg købte IF'eren, men det var denne båd som var startskuddet til resten af min historie! Jeg må vel erkende at det slet ikke var sejleriet, som var lysten bag min spontante båd-idé - det var mere lysten til at have 100% ejerskab over noget.
Den sidste grund var mit behov for at lave noget håndterbart, efter et år med tumult og usikkerhed. Vi var netop kommet ud af den sidste corona nedlukning og jeg manglede noget konkret at lave. Jeg havde været flittig på min arbejdsplads, og penge tjener man jo for at bruge dem - så den tunge pengepung skulle bruges.
Jeg kunne ikke sejle....
Jeg startede den første vinter-sæson ud med den teoretiske del af duelighedsbeviset i den lokale sejlklub. Det vise sig at detg var i den forkerte rækkefølge, eftersom jeg hverken fattede en brik af øst eller vest. Jeg havde absolut ingen forståelse for vinden, vandet eller den verden jeg nu befandt mig i. Jeg bestod dog mirakuløst prøven og blev sendt godt afsted til den praktiske sejlads!
Sommeren gik og jeg blev mere tilpas som kaptajninde og bådejer. Jeg kunne nu lokaliserer øst og vest og mit maritime ordforråd voksede tilmed også. Jeg fik sejlet rundt i min forhave - Storstrømmen - og lært den at kende, på både godt og ondt. Ja, man er vel ikke en rigtig kaptajn, før man har gået på grund?
Farfar og Anna
Men som tiden er gået er jeg blevet mere opmærksom på at denne vej nok altid har ligget i kortene. Min kære farfar, Benny, var også en rigtig sømand og derfor har jeg fra barnsben været på flere sejlture og en enkel bådmesse.
I billede albummerne findes der billeder af mig som lille baby, der hygger mig i cockpittet eller som et årig til boatshow i Bella centeret. Ja, måske er det ikke så underligt at jeg pludeslig fik lyst til at købe en båd.
Så hvad skal der ske nu?
I disse måneder går jeg og laver små forbedringer på min LM22'er - herunder optimering af mit pantry, installering af VHF'en og andre praktiske løsninger - mere om dette senere! Jeg knokler i skolen for at blive student, arbejder og snart begynder min sejlskole igen.
Indtil da drømmer min bedste ven og jeg vores sejltur, som bliver lidt længere end først antaget - måske med kurs mod England! Til oktober vender vi hjem og derefter skal jeg i Søværnet, hvor jeg skal tage min frivillige værnepligt. Dette har været en drøm i mange år!
Mit job på minbaad.dk og motorbaadsnyt.dk
På minbaad.dk og motorbaadsnyt.dk vil jeg skrive historier fra mit eget båd-eventyr og renoveringer, men også om sejler-nyheder fra min egen klub og nærområde. Jeg er særlig intresseret i at skrive fra andre unges synsvinkel, så i skal ikke være bleg for at sende mig en mail: abrinch20@gmail.com
I kan se mere om Vendela og jeg på Instagram !