Gå til hoved-indhold
Tur
Skonnerten "Neptun" fra Marstal er nået til Marokko. Foto: Foreningen Neptun
Tur
Besætningen oplevede enorme bølger fra Atlanten. Foto: Foreningen Neptun
Tur
Der er altid noget som skal ordnes ombord på et skib. Foto: Foreningen Neptun
Tur
Alle kan lidt af hvert, ellers så lærer man det. Foto: Foreningen Neptun

Skonnerten "Neptun" af Marstal stævnet ud på jordomrejse - ny forening fra Ærø står bag projektet

Sømandsskabet, håndværket og den maritime kulturarv, er det foreningen "Neptun" forsøger at dyrke ombord på den 21 meter lange tyske skonnert. Skibet der oprindeligt blev bygget som lodsfartøj i Kiel, er nu stævnet ud på verdenshavene med en flok af gamle såvel som unge sømænd.

Af Anna Brinch |

I december 2022 køber foreningen Neptun, BONAVENTURA og sejler den fra Holland hjem til Marstal.

Foreningen Neptun fra Marstal blev søsat 22. januar 2023 og havde store drømme. Initiativet blev sat i verden for at skabe den romantiske fortælling til søs, på et godt skib med masser af eventyr og alt det der hører med. 

Afgangen fra Danmark 

Afgangen for Neptuns første jordomsejlning blev den 17. september 2023, hvor 13 forventningsfulde medlemmer endelig kunne træde ombord og sejle afsted fra Skive Havn.

I en blog fortæller projekt ansvarlig Anders Bischof: 

- Det var en flok forventningsfulde og lidt nervøse eventyrer, der satte sine ben ombord på NEPTUN for første gang 17. september 2023. Starten på vores første jordomsejling, og en meget stor dag for skibet, foreningen og besætningen generelt.

Han fortæller videre at de sydlige vinde kom som lovet og sejladsen forsatte ned imod den engelske kanal. Men i Harlingen fik besætningen deres første landlov, fordi de måtte syge ly af vind, vejr og sø. Efter besøget sejlede de på værft i IJmuiden, for at reperere ferskvandssystemet på hovedmoteren, der var gået i stykker på turen fra Danmark. 

Turen over Biscayen

I Kaptajnens (b)log 002 fortælles der om rejsen sydpå, som blev forsinket igen og igen på grund af vejret i Nordsøen og Atlanten. I Brest sejler de igen ind for at afvente en storm. 

Efter flere dages venten kommer det lillebitte vindue i vejrudsigten, der tillod dem at passere sikkert gennem Biscay bugten.

Men som alle ved så holder vejrudsigterne næppe, og slet ikke når man er længere ude på sæsonen. Da Neptun kommer ud på åbent hav rammer en stærk vind fra øst. 

- Den 19. oktober klokken 19.00. Under hele vores tid i Biscayen var der store bølger, men nu blev de enorme. Mange ombord, inklusive mig selv, havde aldrig set så store bølger før. Især ikke fra vinklen ved at være i dem. Det var roligt derude før det startede, men så kom det uden varsel. Det var som en en Tasmansk djævelsk  vildskab. Havet blev hvidt af skum, med  bølger der var mindst 10 meter høje.  Vinden var et konstant skrig og regnen føltes som knive, når den ramte bar hud, fortæller besætningsmedlemmet Lau i bloggen. 

De finder senere ud af at stormen havde målt 11 på Belfort skalaen. Ingen ombord havde før oplevet så voldsomme vejrforhold, men i følge Lau blev det håndteret med stor dygtighed. Den 30. oktober skete der endelig noget. Neptun kom endelig ind i et højtryks- vejrsystem, hvilket betød varmere vejr, jævn vind. Det gik pludeslig fra efterår til sommer på én dag. 

Drømmen om at hjælpe lokalsamfund

Nu er de nået til Marokko og snart skal det sejlende fællesskab videre over Atlanten, til de varmere himmelstrøg. Anders Bischoff fortæller videre om deres drømme til minbaad.dk:

- Vi skal have et sejlende fællesskab på et traditionelt skib, der har en størrelse der gør at livet ombord har en større rolle i rejsen. Vi skal ud og sejle langt. Vi skal ud, hvor der ikke er mange andre der kommer. Vi skal på eventyr og i land på ubeboede øer. De lokale kulturer skal udforskes, og vi skal undervejs om muligt hjælpe til med at fragte ting og folk til små øgrupper, hvor der sjældent kommer et fragtskib. Undervejs skal skibet ombygges fra en skonnert til en brigantine, der skal lægges et dæk af træ og ske en helt masse andre forandringer for skibet.

Om skibet     

Navn: NEPTUN, BONAVENTURA, GDY-4, DOKER

Bygget: DEUTSCHE WERKEN, Kiel

År: 1959

Hjemhavn: Marstal

Længde på dæk: 21,12 m

Bredde: 5,51 m

Dybgang: 2,50 m

Motor: Sulzer BAH-22 205 kW (1966)

Sejlareal: 250 m2

Om foreningen

Foreningen Neptun er en almennyttig forening, som er drevet af frivillige kræfter på et værdibaseret ulønnet grundlag. Foreningen blev stiftet d. 22-01-2023 i Marstal og har til formål at fremme og dyrke traditionelt sømandskab i Danmark og resten af verden for at bevare den sejlende kulturarv.

Det første store projekt, som foreningen har søsat, er driften af Skonnerten NEPTUN af Marstal, som er taget i drift og sejlede afsted august 2023. 

Hvem er de?

Foreningen er åben for alle. I skrivende stund er de 145 aktive medlemmer i foreningen, og er en arbejdsgruppe på over 100 professionelle søfolk. 

Foreningen og skibet udspringer fra et fællesskab, fra Ærø bestående af professionelle søfolk, som arbejder i erhvervet til daglig. Det er både på de store sejlskibe som Skoleskibet DANMARK eller i handelsflåden på de store containerskibe og olietankskibe. 

Der er medlemmer fra foreningen i bl.a. USA, Canada, Schweiz, Australien og Frankrig.

Kilde: svneptun.dk 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader