Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her ses dieseludslippet i vandet ud for Masnedø ved Vordingborg. Foto: SBJV, Entreprenør på byggeriet af den nye Storstrømsbro

700 liter diesel fra byggeriet af nye Storstrømsbro, strømmede ud i havet efter misforståelse

En menneskelig fejl førte til, at et dieseludslip i Storstrømmen ikke blev stoppet så hurtigt som muligt. Det viser en rapport fra entreprenøren SBJV.

 

Af Anna Brinch |

Op mod 700 liter diesel strømmede i slutningen af august ud i havet. Men store dele af udslippet kunne have været undgåe, fortæller TV2 Øst. 

Det viser den rapport, som SBJV, entreprenør på byggeriet af den nye Storstrømsbro, har aflagt til Vejdirektoratet oven på hændelsen.

Misforståelse førte til mere udslip

En mekaniker blev tilkaldt, og samtidig blev et andet hold tilkaldt til at fjerne den automatiske dieselopfyldning af generatoren. Men på grund af en misforståelse blev den automatiske opfyldning ikke fjernet, og da man troede, at generatoren var blevet repareret, fik den lov til at køre videre som før.

Det førte til et større dieseludslip dagen efter på mellem 150-500 liter.

For at undgå flere dieseludslip har SBJV fjernet den automatiske dieselopfyldning af generatoren, så den kun kan fyldes manuelt, ligesom entreprenøren også har installeret spildbakker på alle generatorerne.

Søværnets Operative Kommando blev også tilkaldt oven på hændelsen, men da diesel opløses hurtigt i havet, vurderede de, at det ikke var muligt at pumpe udslippet op. 

Kilde: TV2 Øst 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader