Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Besætningen slap ud i god behold med nok vand til omkring en uge og en anordning til at fange regn. Foto: Rick Rodriguez

44 fods båd rammer hval og synker på et kvarter i Stillehavet - besætning reddet

- Vi havde god vind og sejlede 6 knob, da der var et foruroligende BANG! Min 44-fods Raindancer havde ramt en hval midt i Stillehavet, fortæller Rick Rodriguez til The Washington Post.

 

Af Anna Brinch |

- Tommy, det er ingen joke.

- Vi har ramt en hval, og skibet er sunket. 

- Fortæl det til så mange både du kan. 

Det skrev Rick Rodriguez til sin ven Tommy Joyce 13. marts. Ham og hans tre venner var 13 dage inde i, hvad der forventedes at skulle blive en tre-ugers overfart fra Galapagos til Fransk Polynesien på sin 44 fods sejlbåd, Raindancer. 

Inden for fem sekunder gik alarmen som indikerede, at bådens bund var fyldt med vand og der var allerede vand over dørken inden for få minutter. Forløbet tog kun 15 minutter og så var båden væk fortalte Rodriguez i et interview til The Washington Post over en satelit telefon. 

Massere af vand og mad

Det lykkedes ham og hans besætning at flygte på en redningsbåd og en jolle, med sikkerhedsudstyr, nødudstyr, mad og vand. Besætningen slap ud i god behold med nok vand til omkring en uge og en anordning til at fange regn. De havde derudover omkring tre ugers mad og en fiskestang.

- Vi frygtede ikke at vi var i en stor fare. Alt var under kontrol, så meget som det kunne være når ens båd lige er sunket, sagde Rodriguez.

Hurtig redning af katamaran

Besætningen tilbragte kun 10 timer drivende på det store hav, før en sejlbåd reddede dem i en problemfri manøvre før daggry.

Det var en 45-fods katamaran med navn “The Rolling Stones” som kun omkring 55 sømil væk da ulykken skete. 

I de ni timer det tog at nå den forulykkede besætning, var besætningen på "The Rolling Stones" bekymret hvordan redningen skulle fungere og hvordan sitiuationen så ud. Men det lykkedes alt sammem!

Rodriguez havde forsøgt ikke at tænke på at miste sin båd, mens krisen stod på. Men da han vågnede op næste dag på “The Rolling Stones” ramte det ham. Hans drømmebåd og bedste ven var borte. 

Held i uheld

Det var en kombination af erfaring, teknologi og held der bidrog til en hurtig redning og adskiller “Raindancer” fra lignende katastrofer.

Men med heldet intakt, sejlede Rick Rodriguez den samme rute som omkring to dusin både, der deltog i et verdensomspændende yacht-rally kaldet World ARC - det er dog værd at påpege at "The Rolling Stones" ikke var med i World ARC. 

Der var derfor flere både i samme område som “Raindancer” og dermed også mange som hørte deres mayday. Mange både var på vej til ulykkesstedet.  

Kilde: www.washingtonpost.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader