Signe i Florida: Brand på ankerpladsen - snart efterlader vi Capibara i Indiantown i orkansæsonen

Parret har ligget på samme ankerplads ved byen Stuart i snart to måneder, og her leves livet stille og roligt. Ind imellem bliver det dog lidt mere spændende, som når der pludselig står røg op fra en af de andre både på ankerpladsen, og når en anden båd i et kortvarigt stormvejr har kurs mod Capibara.

Vores tid i Florida er ved at være forbi for nu. Sidst i næste uge sejler vi til Indiantown Marina, som ligger knap 20 sømil inde i landet ad Okeechobee Waterway.

Vi har tidligere efterladt Capibara i Indiantown i orkansæsonen, og det er gået godt - også i 2016 under kategori 5 orkanen Matthew, der efter at have ramt Haiti, Cuba og Bahamas, bevægede sig op langs Floridas østkyst og forårsagede ødelæggelser langt inde i landet.

Dengang fulgte vi nervøse med i nyhederne hjemmefra, og da Matthew havde passeret, skrev vi til marinaen for at høre, om vi fortsat havde en båd. Der gik nogle dage, før vi fik svar: “Alle både står endnu!” Vi håber, vi bliver lige så heldige denne sæson.

Bunden bør renses, men…

Turen herfra til Indiantown bliver første gang siden slutningen af maj, hvor vi igen flytter os til søs, og det er helt sikkert, at vi burde rense bunden, inden vi tager af sted. For en uge siden havde vi gummibåden på land for at rense den, og Henrik måtte bruge en time for at få bunden ren.

Vandet her inviterer dog ikke til at springe i, og samtidig ved vi, at der længere inde i Okeechobee Waterway er alligatorer, hvilket er en endnu bedre grund til at lade det ryatæppe blive, vi sandsynligvis har siddende på bunden. Vi får i hvert fald næppe en hurtig tur til Indiantown.

Båd driver for anker

Når vi forlader ankerpladsen, bliver det også første gang, vi tager ankeret op, siden vi ankom, så det må efterhånden have gravet sig godt ned. Vi tror, at bundforholdene er gode, for vi bliver trods alt alle liggende på trods af næsten daglige kraftige vindstød, men forleden dag var der alligevel en nyankommet båd, der tog turen på tværs af ankerpladsen.

Vi troede først, at han ville drive ind i os og så ind i vores “nabo”, men han gled heldigvis lige imellem os og endte 100 meter længere væk, da vinden døde hen. Dagen efter, da vinden tog ved igen, drev båden selvfølgelig videre, denne gang mellem tre andre både, og ind mod land, hvor den endte op ad en bro, hvor der ikke lå andre både - og endda med den side til, hvor der var fendere ude!

Bådejeren var ikke om bord, men har siden været der og skubbet båden væk fra broen og ud i yderkanten af ankerpladsen. Nu håber vi bare ikke, at det blæser op fra den modsatte retning!

Brand på ankerpladsen

Det er dog ikke den eneste spænding, vi har oplevet her på ankerpladsen i den forgange uge, for i sidste uge stod der pludselig en masse røg op fra en af de øvrige både. Vi var på vej i land i gummibåden, men sejlede tilbage, da vi så røgen.

Vi holdt først lidt afstand i tilfælde af, at det var et gasudslip, og vi kunne umiddelbart ikke se nogen om bord. Da vi kom tættere på, kom der pludselig en mand op fra kahytten og stod midt i al røgen. Der var ankommet en båd mere, da vi endelig nåede derhen med vores 4 hp motor, og en anden lille (og hurtig) motorbåd hentede vand i store dunke.

Ikke så længe efter holdt røgen op, og Henrik syntes, det lugtede af brændt elektronik eller ledning. Vi forlod stedet igen, da ingen synes at ønske hjælp, og kort tid efter kom både politi og brandvæsen. Det eneste jeg kunne tænke på, var dog det oprydnings- og rengøringsarbejde, der ventede bådejeren.

No anchor zone

Dagen efter branden så vi for første gang en sejlende sherif, der patruljerede på ankerpladsen. Det er tilladt at ligge for anker her, og flere af bådene har helt sikkert ikke flyttet sig i flere år, hvilket også kan ses.

I Miami og Fort Lauderdale har de forsøgt at forbyde ankerpladser som denne, da beboerne i deres meget dyre huse ikke gider at se på faldefærdige både i deres baghave - og det kan man måske også godt forstå. Men det betyder, at det næsten er umuligt at finde et sted i de to byer, hvor man kan ligge for anker i mere end fire timer.

På “vores” ankerplads i Stuart gætter jeg på, at der ikke er nogen om bord på halvdelen af dem. En bøje i marinaen på den anden side af kanalen koster 500 USD om måneden, så der er selvfølgelig mange penge at spare ved at ligge for anker i stedet for. Nogle af bådene ser dog også ud som om, de bare er efterladt med alle vinduer og luger stående åbne.

Fjernet båd gratis

Florida har generelt mange problemer med både, der bliver efterladt, og mange steder i kanalerne kan man se både, der ligger halvt under vand. Derfor er der også startet et Derelict Vessel Prevention Program, som arbejder for at fjerne skibsvrag fra vandvejene.

Da vi ankom til Stuart, lå der bl.a. en båd på ankerpladsen, hvor kun masten stak op, men et par dage senere blev båden fjernet - meget sandsynligt som en del af dette program. Sidste år blev der ydermere etableret et Vessel Turn-In Program, hvor folk kan overgive deres uønskede både til at blive fjernet og bortskaffet uden omkostninger for ejeren.

Båden skal dog være flydende, og man skal have fået mindst en advarsel fra myndighederne - så det er måske det, båden med de åbne luger venter på? Vi forventer dog at kunne komme herfra ved egen hjælp - selv med et ryatæppe under bunden.

Signe