Nyt dansk forhandler-samarbejde om Beneteaus First-både
Den mangeårige Beneteau-forhandler, Risbjerg A/S, og den ligeledes mangeårige Seascape-forhandler Per4m Sailing v/Per Cederberg, har indgået et samarbejde om markedsføring og forhandling af Beneteau First sejlbådene under 40 fod.
.Aftalen betyder at begge forhandlere nu markedsfører og sælger Beneteau First serien under 40 fod.
Begge parter ser frem til det nye samarbejde:
Ejer af Risbjerg A/S og Beneteau-forhandler i Them ved Silkeborg, Jakob Sørensen, siger i en pressemeddelelse:
- Vi er glade for nu at kunne tilbyde vore kunder hele Beneteau First serien, fra 24 til 53 fod. Især den nye Beneteau First 36, som netop er kåret til ”European Yacht of the Year 2022”, forventer vi os meget af, og glæder os til at vise frem herhjemme”.
Seascape Per Cederberg fra Vejle-området, siger:
”Efter at Beneteau for et par år siden købte sig ind i Seascape, er det kun naturligt at vi samarbejder på forhandler siden også. Vi supplerer hinanden godt, og jeg er sikker på at samarbejdet vil blive til alles gavn, ikke mindst kunderne/sejlerne”
Kæmpe hæder til Beneteau First 36
Beneteau First under 40 fod udvikles og produceres af Seascape i Slovenien, mens de større First bliver bygget i Frankrig af Beneteau. Beneteau First 36 er den første nye båd, som Seascape har udviklet og bygget under Beneteau brandet.
Hun har indtil nu begejstret den internationale bådpresse, og har vundet ikke mindre end 6 ”Årets Båd” konkurrencer i 2022 (i hhv. Frankrig, England, USA og Europa). Minbaad.dk har også testet den hurtige, rummelige og velsejlende båd og har kun ros til overs for den lette, men også sikre båd.
Risbjerg og Per4m Sailing udstiller på Boatshow, hvor der bl.a. udstilles en Beneteau First 18 SE og en Beneteau First 27 SE (SE = Seascape Edition).