Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den dobbelte verdensmester Søren Andreasen fra Hellerup Sejlklub ventes på startlinjen i Kerteminde.

VM for Contender Joller i Kerteminde - 120 joller forventes på startlinjen

Hans Jørgen fra Kerteminde Sejlklub fortæller om DM og VM 2023 i Contender Joller, der i år vil foregå på Fyn fra 30. juni til og med lørdag 8. juli. 

 

Af Anna Brinch |

Kerteminde Sejlklub er ikke af de søvnige sejlklubber i Danmark. Det er en klub, som er kendt for mange kapsejlser, som Classic Fyn Rundt og SailExtreme.

Nu gør klubben det igen. Denne gang med enmandsjoller, hvor en person står i trapez.

- Sidste gang der blev afholdt VM i Contenderjoller i Danmark var 2017 i Sønderborg, hvor der var 120 joller deltagende. I år forventer vi  omkring det samme antal, fortæller Hans Jørgen Ellekilde fra Kerteminde Sejlklub. 

Der er allerede mange tilmeldinger både fra Danmark men også resten af verden.

Der vil sejle Contenderjoller med flag fra både Tyskland, Holland, Schweiz, England og Australien. Inden VM går i gang vil de danske Contender Joller have mulighed for at deltage i åben DM fredag d. 30 juni og lørdag 1 juli som også afholdes i Kerteminde. 

Forberedelserne til VM begynder d. 2 og 3 juli hvor der vil der blive målt både, sejl og tjekket udstyr så bådene er sejlklar! Kapsejladsen går igang onsdag 4 juli og slutter lørdag 8 juli med kåringen af vinderen. 

Dommerkommitén 

Dommer- og protestkommitén består 5-6 personer der alle har en licens for at være kapsejladsledere, og kommer fra hele verden heraf Tyskland, Australien, Kroatien og med den øverste kapsejladsleder fra Danmark 

Erfaring med større kapsejladser i Kerteminde Sejlklub 

Kerteminde Sejlklub har jævnligt stævner, senest for to år siden med alle slags joller. Her var der mellem 300-400 deltagende. Sidste år var de værter for DM i OK-joller med over 80 joller på startlinjen! 

For at få tingene til at køre er de omkring 15-20 frivillige, der hjælper til med det sejltekniske og andre opgaver under DM og VM. 

Tidlige ramt af aflysninger og forsinkelser 

Siden 2020 her der været mange aflysninger grundet corona hvilket også har været gældende for Contenderjolle Verdensmesterskabet. 

Efter to års forsinkelse blev Jubilæums-VM nummer 50, afholdt for intet mindre end to måneder siden i Perth Australien. Det skulle oprindeligt være afholdt i 2020 i Holland, men blev altså først en mulighed d. 16-20. januar i  2023. 

Nu er VM 2023 i Contenderjolle Kapsejladsen tilbage uden aflysninger. 

Læs mere om det på Contender Klubben hjemmeside 

Tilmeld dig til stævnet på manage2sail.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader