Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Denne 36 fods motorbåd havde et stort hul i skroget i bagbord side og var ved at synke, men frivillige reddere fra Assens fik båden og to mand i land. Foto: Dansk Søredningsselskab Assens

36 fods motorbåd havde stort hul i skroget - to mand reddet af Dansk Søredningsselskab i Assens

Redningsfartøjet Thor måtte tirsdag skibe ud fra Assens havn til en nødstedt motorbåd, der tog vand ind.

Af Troels Lykke |

Den 36 fods motorbåd meldte om indtrængende vand syd for Assens.

Da Dansk Søredningsselskab Assens kom båden til undsætning viste det sig, at to personer var ombord på båden. Begge iført redningsveste.

- De to personer havde det fint. Det var ikke så dramatisk, siger vagthavende ved Forsvarets Operationscenter Lars Wulff til TV 2.

Redningsholdet trak båden i land og måtte undervejs yde pumpeassistance.

Dansk Søredningsselskab i Assens forklarer på deres hjemmeside:

- Direkte kald på vagttelefonen kl. 1010 fra en 36 fod motorbåd med vandindtrængning på en pos vest for Boebakkerne på Helnæs. Det viste sig at være et par sømil længere mod NV.

- Rescue Thor afgik kl 10.42 og var fremme ved havaristen ved 11-tiden. Havaristen havde skiftet til en kurs med søen for at undgå at få mere vand ind end nødvendigt.

På slæb mod Assens - lænsning igang

Vi fik ham fortøjet på siden og påbegyndt lænsning med både dykpumpen og Honda pumpen i nogle minutter hvorefter han blev taget på slæb mod Assens.

- I den ret grove sø blev vi nødt til at gå skråt på søerne med en fart på omkring 3 knob. Efter 1 times tid måtte vi have Honda pumpen i gang igen fordi stores rummet ude foran var fyldt med vand igen.

Stort hul i skroget

- Vi ankom Assens med havaristen lidt i 14, og han sejlede selv ind til kranen hvor han kom op med det samme. Det viste sig at der var kommet et forholdsvis stort hul i skroget i i bagbord side som har været årsagen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader