Ronstans Orbit Spil™ fra Vejle er med QuickTrim™ - du kan ændre trim uden at fjerne spilhåndtag og tovværk
Ronstans Orbit Spil™ størrelser 30QT og større er med QuickTrim, så du kan lette tovspændingen til mindre sejltrimjusteringer uden at fjerne spilhåndtaget eller tage tovet ud af self-taileren, forklarer Ronstan-ingeniør Niels Bramsen, der viste os det på Mets-udstilling i Amsterdam.
Med Ronstans QuickTrim™, der fik en fornem DAME AWARD pris på Mets i Amsterdam i år, kan kapsejlere reagere øjeblikkeligt på mindre kurskorrektioner eller ændringer i vindtryk og retning, hvilket giver en uovertruffen fordel, når hyppige sejltrimjusteringer er påkrævet.
På vandet er det intuitivt at bruge QuickTrim, over Ronstan. For med en hånd på topdækslet roteres mod uret, dette slækker grebet på tovet, så du kan lave hurtige justeringer. Når du giver slip på topdækslet, springer det tilbage og griber tovet for at genoptage normal brug. Denne enkle, pålidelige funktion er en stor fordel ved hyppige, mindre trim.
Tursejlere vil også sætte pris på den enkle bekvemmelighed, når de justerer sejltrim, det fortæller udviklingsingeniør Niels Bramsen, som viste os Ronstans Orbit Spil™ fra Vejle er med QuickTrim™.
- Jeg har testet det på min X-342 og det er let at bruge for alle om bord i familien, min kone og børn var også glade for at bruge det på tursejlads, siger Niels Bramsen til minbaad.dk.
Nem at servicere - skilles ad på ét minut
Ronstans Orbit Spil™ er ekstremt nemme at servicere, de kræver intet værktøj til adskillelse eller vedligeholdelse.
De fuldt bearbejdede aluminiumstromler har de samme Power Ribs™, som mange vil genkende fra Andersen Rustfrie Spil®, kendt for deres imponerende tovgreb, nemme trim og minimale tovslitage.
Se i videoen i toppen, hvor Niels Bramsen skiller og samler Ronstans Orbit Spil™ på ingen tid.
- Det er vigtigt at servicere sine spils paler og tandhjul hvert andet år og rense det med sprit, men sørg for at bruge det rigtige fedt. Vi sælger Andersersen fedt med teflon i, det gør at fedtet ikke bliver harsk pga. saltvandet, siger Niels Bramsen, der håber at det nye Ronstan-spil vil gøre at sejlerne oftere renser deres spil, så de ikke sætter sig fast.
Ronstan har trukket på Andersen's mange års erfaring med at fremstille rustfrie stål spil i Danmark. Erfaringen var uvurderlig og satte standarden for pålidelighed, mekanisk effektivitet og en uovertruffen brugeroplevelse.
Fakta om Ronstans Orbit Spil™
· Affjedrede self tailing kæber til 7 - 12 mm tov.
· QuickTrim-patenteret selv-tailing-funktion for hurtig sejltrim og jævn justering.
· Kuglelejer bærer trykbelastningerne, rullelejer bærer tromlens radiale belastninger for at minimere rotationsfriktion.
· Gennemprøvet Andersen spilgearskonfiguration.
· Power Rib sikrer et kontrolleret greb på tovet til enhver tid.
· Minimalt slid på tovet.
· Der kræves ingen værktøjer til konfiguration og service.
· Maskinbearbejdet aluminiumstromle - stærkere og lettere end traditionelle tromler af støbt aluminium.
· Aluminiums centeraksel, lavere vægt sammenlignet med bronzeaksel.
· Lav tovindgang på grund af gearkonfiguration geometri.
· 30 QT er det mindste spil i sin klasse med en mulighed for el.
Vejl. udsalgspris hos Palby Marine: 7.119 kr. - Palby Marine henviser til forhandler