Gå til hoved-indhold
Havne
Havne

I Hesnæs Havn stoppede målingen af vandstanden, da den ramte 235 cm - se video med ødelagt havn og både

- Hesnæs Havn på Falster er ikke en havn længere, den er jævnet med jorden. Asfalten er brudt op, molen er væk, og broerne er forsvundet ud i havet. Der ligger ødelagte sejlbåde og motorbåde oppe på bredden, lyder det fra den hårdt ramte havn. TV-M interviewer i Hesnæs.

Af Troels Lykke |

Stormfloden fredag den 20. oktober 2023 var særlig hård ved Hesnæs Havn på det nordøstlige Falster.

Jannick Houmann, direktør for det Classenske Fideicommis på Falster, siger om de enorme ødelæggelser i Hesnæs Havn (se kort):

- Forberedelserne til stormen startede onsdag og torsdag med levering af 10 ton sand og 400 sandsække. Beboerne fra Hesnæs Havn og området lavede selv foranstaltningerne ved havnens bygninger. De sikrede havnens bageri og restaurant, og deres barrikader klarede stormen. Så i dag har de strøm og kaffe på kanden, fortæller Jannick Houmann til Minbaad.dk.

Skur med vandstandsmåler blev skyllet væk 

Jannick Houmann forklarer videre om havnen, der blev ramt til uigenkendelighed:

- Hesnæs Havn er ikke en havn længere, den er jævnet med jorden. Asfalten er brudt op, molen er væk, og broerne er forsvundet ud i havet. Der ligger sejlbåde og motorbåde oppe på bredden, som er ødelagte.

- Der er intet tilbage af, hvad der var engang. Vores vandstandsmåler var installeret i et skur, men det stoppede med at måle ved 2,35 meter fredag nat, fordi det blev skyllet op på land.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader