Harboe Cup leverede 100 sejladser i sensommerstævne med god vind og varmt vejr for 12 jolleklasser
Det sidste danske jollestævne af stor karakter blev arrangeret af Skælskør Sejlklub i denne weekend. Der var perfekt vejr med god vind og varme temperaturer. Claus Møller Christensen fra klubben fortæller om stævnet her.
Når kalenderen siger sidste weekend i september, så ved jollesejlerne at Skælskør Amatør-Sejlklub og Harboes Bryggeri kalder, fortæller Claus Møller Christensen.
Harboe Cup var igen i år det sidste store danske jollestævne, og i løbet af weekenden kæmpedes også om DIF-DM for ILCA7, DS-DM for ILCA6 kvinder, UDM for Tera Sport, en række klassemesterskaber hos Tera Pro, Sport, Feva og ILCA klasserne, udtagelse til WYSC ligesom der for mange klasser var rangliste point på spil.
Vejret var perfekt
Vejret leverede perfekte rammer. Lørdag sydvestlig vind, let højredrejende og mellem 6-9 m/s, og søndagen omvendt - vestlig vind, let venstredrejende og 4-6 m/s og begge dage en temparatur omkring 20 grader.
Deltagerne kom ind fra weekendens sejladser med store smil, varme i kroppen og selvfølgelig trætte. Der er over weekenden afviklet mere end 100 sejladser for de 12 jolleklasser, hvilket kun kan lade sig gøre med en kæmpe hold af hjælpere. 125 frivillige er igang under stævnet, ikke alene på vandet og i bureauerne, men også med at lave mad, klargøre og klargøre klubben og byen.
For den lokale sejlere var der gode resultater, og en enkelt markerede sig ekstra, ved at vinde UDM for Tera Sport. Ditlev Olsen kunne søndag modtage medaljer og pokal.
Resultater
Alle resultater kan ses på Manage2sail og der kan findes mange gode billeder på jolleklassernes Facebook sider og på Harboe Cups Facebook side.
Skælskør Amatør-Sejlklub siger tak til de mange sponsorer som støtter klubben og stævnet og de er udover Harboes Bryggeri, Aarhus Seashop, Slagelse Kommune, Pro-Safe, Winner Optimist, One Mails, Orkla Foods, Lærkestensgårdens Kartofler, Dalmose El-service, Slagelse Vinkompagni, Palby Marine, Smartos Telte.