Hallberg-Rassy 44 har særlig stor agterkahyt og motorrum
Listeprisen for en Hallberg-Rassy 44, der ikke er en helt ny model, men stadig aktuel med sit centercockpit, dobbeltror, kæmpe agterkahyt og smuk teak overalt, ligger på 8,4 mio., nu sælger Dansk Marine Center den for 7,4 mio. kroner, fortæller de på Copenhagen Boat Show, der slutter i dag, søndag.
Hallberg-Rassy er en rigtig cruiser, en båd du med lethed kan krydse Atlanterhavet med. Ikke mindst denne Hallberg-Rassy 44, som lige nu ses på Copenhagen Boat Show, der slutter i dag søndag kl. 17.
Alt er solidt, man går ikke højt op i vægt, mere at tingene er til at stole på. Ude agter ligger der fx en ekstra propel, hvis den der sidder, skulle falde af Volvo Penta-motoren.
- Sådan er det på alle Hallberg-Rassyer, der følger en ekstra propel med, alt er lavet solidt og let at komme til, siger den danske importør, Christian Due Hammershøy fra Dansk Marine Center, hvorefter han løfter op under køjen agter og viser hvordan agtertrusteren er monteret. En agtertruster, der er der så man lettere kan sejle ind og ud af havnen.
Selvfølgelig er der også en bovtruster. Og alt styres fra en centerkonsol, via knapper, se video i bunden, hvor vi i 2017 fik Hallberg-Rassys chef, Magnus Rassy til at demonstrere, hvor let det er at sejle båden alene eller for to personer.
Stort motorrum og ejerkahyt agter
I styrbord side i cockpittet sidder alle fald og hal, så man fra rorsmandens position kan nå dem.
- Men det mest imponerende ved båden er dens motorrum, siger Christian og åbner ind til motorrummet, hvor man kan være to personer inde, det er så stort at det er let at lave service på båden.
Vi synes nu det mest imponerende er agterkøjen eller ejerkahytten om man vil, her er der vældig god plads med naturligt lys og et tilhørende toilet.
Hallberg-Rassy 44eren er i øvrigt på tilbud lige nu, forklarer importøren mens vi er i Ishøj.
- Listeprisen er 8,4 mio. kroner, men vi sælger den nu for 7,4 mio. kroner, og det er fuldt udstyret, siger Christian Due Hammershøy til minbaad.dk.
Hallberg-Rassy 44
Designer Germán Frers, Argentina
CE kategori A - Ubegrænsede havrejser
Skroglængde 13,68 m
Maksimal længde 14,45 m
Vandlinje i hvile 12,88 m
Bjelke 4,20 m
Dybgang, tom standardbåd * 2,10 m
Deplacement, tom standardbåd 13,3 tons
Kølvægt bly 5,3 tons
Sejlområde med genua jib, standardbåd 106,5 m² /
Sejlareal med genuajib, optimeret sejlareal 113,1 m²
Mastehøjde, ex Windex 21,6 m
Motor Volvo Penta D2-75
Dieseltank 420 liter / 110 US gallon
Ferskvandstanke 745 liter
Transporthøjde, inklusive forrude 4,62 m
Importør Dansk Marine Center i Risskov, www.danskmarinecenter.dk
Pris 8,4 mio. kroner (under Cph Boat Show 7,4 mio. kr.)
Værft Hallberg-Rassy