Vild populær Bavaria C38 ser godt ud og stadig med stor volumen
Plads har aldrig gjort skade på en båd. Og netop det er højt prioriteret på Bavaria C38, hvor der var kæmpe kø for at se tyskeren under boot-udstillingen i Düsseldorf. Både for og agter er båden bred.
Plads.
Lige det er der altid brug for på en sejlbåd, især hvis man er en familie. Fremme er der en stor forhøje, der er to meter lang og 1,73 centimeter bred. Det kan gøres fordi båden også har valgt at få volumen fremme i båden.
Men som en forhandler sagde til mig på boot-udstillingen i den her uge: Køb altid båd efter hvordan du bruger den i hverdagen, køb ikke en båd for at dine gæster er glade, sagde han,
Men her i Bavaria C38eren er der plads til gæster, der er nemlig to store agterkøjer, hvor du ikke føler det er klaustrofobisk. Båden er da også 3,98 meter bred også agter er den næsten lige så bred. Både i dag er nemlig også brede agten til.
Det giver samtidig et stort bredt cockpit, forklarer den nye direktør for Dansk Marine Center, Christian Due Hammershøy, der viste tyskeren frem på boot-udstillingen. Han viser også Bavaria C38eren frem på Fredericia Boat Show i februar.
Vinder sejladser i Norge
Og båden sejler godt.
- Den har vundet flere kapsejladser i Norge, den er velsejlende og er en meget poulær båd i Danmark og vi kan levere den for tiden, faktisk har vi købt en del sejl- og motorbåde hjem fra Bavaria, siger Christian Due Hammershøy.
Båden koster fuldt udstyret mellem 2,2 og 2,4 mio. kroner med bl.a. Garmin-udstyr og Sleipner bovpropel.
Bavaria C38
Længde 11,90 m
Bredde 3,98 m
Vægt 9.070 kg
Dybdegang (min/max 2,05 m
Motorfabrikant Volvo 30 hk
Brændstoftank 210 l
Vandtank 210 l
Antal kahytter/sovepladser 3/6
Beliggenhed AB værft Bavaria
Forhandler Dansk Marine Center, Risskov
Pris fuldt udrustet mellem 2,2 - 2,4 mio kr.