Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den ældre DS 37er kan stadig. Foto: Kristian Joos, Sailing.pics
Kapsejlads
Glade vindere i Grade 1-stævnet i Skovshoved. Foto: Kristian Joos, Sailing.pics
Kapsejlads
KDY’s formand Anne Sofie Munk-Hansen deltog selv i weekendens sejlads som en del af Team Katnakken. Foto: Kristian Joos/Sailing.pics

KDY var vært for verdens skarpeste kvindelige matchrace-sejlere i Skovshoved - svenskere vandt

Der var sejlere fra Danmark, Sverige, Holland, New Zealand og Australien, der på Øresund sluttede 2023 sæsonen med et sidste stævne og samtidig kårede man vinderen for sæsonen i Women’s World Matchrace. Anne Ösling tog stævnesejr, skarpt forfulgt af KDYeren Lea Vogelius Richter og gaster.

Af Troels Lykke |

Kvinderne dystede i den anerkendte matchracebådtype DS 37, designet af Jacob Vierø. Til stævnet i Skovshoved deltog besætninger fra Danmark, Sverige, Holland, New Zealand og Australien.  

Livekommentering under sejladsen 

Der blev budt på 4 dages intens og højdramatisk konkurrencesejlads, kulminerende med de endelige  finalesejladser søndag. Sejladserne om søndagen blev livekommenteret fra tagterrassen på HalGodt af mangeårig sejler Martin Hestbæk og 4 x Europamester i Matchrace Phillip Kai Guhle.

Martin og Phillip kunne begge øse af deres store viden om det, der forgik på vandet, men ikke mindst underholde med anekdoter fra sejlsporten.

Livekommenteringen blev faciliteret af Journalist Gry Brøndum fra Liv i Skovshoved, som blandt andet kunne bidrage med spændende information fra og om lokalområdet.  

Stævnet i Skovshoved Havn blev åbnet af KDY formand Anne Sofie Munk-Hansen. Borgmester for Gentofte Kommune Michael Fenger kom forbi og ønskede alle de dygtige kvindelige sejlere god vind og 4 forrygende dage på vandet. Til slut åbnede stævneejer James Pleasance stævnet.  

Sejladserne ud for Skovshoved Havn blev søndag i finalerne vundet af den svenske besætning Wings Sailing med Anne Ösling som skipper, skarpt forfulgt af den danske besætning, team Katnakken, fra KDY, med Lea Vogelius Richter som skipper.

På tredjepladsen kom team Ulrikkesholm, fra Snekkersten Skoverup Sejlklub med Camilla Ulrikkesholm som skipper, der gjorde comeback efter 6 års pause. 

Vinderen for sæson 2023 blev den svenske besætning Wings Sailing med Anne Ösling som skipper og der var kæmpe stemning med masser af champagne i luften da pokaler for det lokale stævne skulle uddeles, men ikke mindst da Anna Östling og hendes besætning fik guldmedaljerne om halsen af Anne Hjorth, soc.dem., formand Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune samt Mark Flindt fra KDY. 

Det kræver fokus og træning  

KDY’s formand Anne Sofie Munk-Hansen deltog selv i weekendens sejlads som en del af Team Katnakken, der måske se sig sejlet agterud af den svenske Anna Östling, skriver KDY til pressen.

- Vi kunne godt mærke, at det svenske team havde rigtig mange timer bag sig på vandet sammen, fortæller Anne Sofie Munk-Hansen med henvisning til, at de svenske sejlere dyster i verdens største Matchrace Americas Cup og for fleres vedkommende derfor sejler på fuld tid. 

- Timer på vandet er altafgørende, og vi havde ikke nået at træne på lige fod med svenskerne, fortæller KDY kaptajnen, der dog kan berette om en helt fantastisk weekend på vandet i Skovshoved, der udover det internationale sejlstævne både fejrede Oktoberfest på HalGodt og kajakpolo stævne i havnebassinet:  

- Det har været en fornøjelse at se så mange glade mennesker i havnen her i weekenden. Vi havde opsat live kommentering af sejladsen for at gøre den mere levende for beskuerne, og vi sejlede tæt på land af samme  årsag. Og sejlerne har været virkelig glade for, at denne her tour har været oppe at køre igen efter corona,  fortæller Anne Sofie Munk-Hansen med henvisning til holdene, der var rejst hele vejen fra New Zealand og Australien for at deltage i Women’s World Matchrace. 

Pokaler, medaljer og champagne  

Der var kæmpe stemning med masser af champagne i luften da pokaler for det lokale stævne skulle uddeles  men ikke mindst da Anna Östling og hendes besætning fra Wings Sailing fik guldmedaljerne om halsen af Anne Hjorth, soc.dem., formand Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune samt Mark Flindt fra KDY.  

Turneringen afholdtes i Danmark for andet år i træk, og for Kongelig Dansk Yacht Club er særligt Matchrace disciplinen - hvor holdene dyster på deres faglige sejler-evner frem for bådenes gear - er en del af den tradtionsrige danske klubs hjerteblod.  

Der skete heldigvis ikke skade på hverken sejlere eller materiel, så alt er klar til det næste store stævne og stævneleder Bjarne Patuel Nielsen kunne søndag lukke og slukke. Bjarne udtaler, at sådant et stævne kræver masser af frivillige.

- Der har været mere end 55 frivillige involveret ligesom HalGodts personale og faciliteter blev søllet til rådighed. På banen har der blandt andet været 6 umpire/opmænd – de 5 er fra udlandet og 1 fra Danmark.

Den yderligere stab på vandet udgør 12 på baneledelsen, så et sådant stævne kræver mange  hænder og mange frivillige, både før under og efter stævnet. Bjarne Patuel Nielsen takker alle de frivillige, både dem som er med fra start til slut, men også dem som f.eks. kan være der en dag.  

Ligestilling på vandet 

KDY har i mange år markeret sig med dygtige sejlere i verdens største Matchrace turnering Americas Cup, og dem skulle der gerne komme flere af - ikke mindst blandt kvinderne.  

- Der er mange kvindelige sejlere i dag, og det er klubbernes pligt at støtte op om os. Før i tiden var der flest mænd i sejlsport: Min egen far sejlede kapsejlads, og min mor var med på tur. Men efterhånden er der kommet flere kvinder til, og derfor er det naturligt at støtte op om deres sportslige ambitioner på lige fod  med mændenes, udtaler KDY’s formand Anne Sofie Munk-Hansen, som ser Matchrace disciplinen som en  god øvebane - også for kvinder med ambitioner om lederskab i det øvrige samfund.  

- Der er meget strategi og taktik i Matchrace. Man skal hele tiden tænke fremad og se, hvad de andre sejlere gør. Og så skal man arbejde som et team, hvor man udfører sine opgaver, samtidig med, at man er klar til hurtig omstilling. Det styrker lederegenskaberne, udtaler KDY’s formand Anne Sofie Munk-Hansen.  

Sport og frivillighed i Gentofte og i Skovshoved Havn 

KDY’s formand Anne Sofie Munk-Hansen håber at stævnet i weekenden kan inspirere børn og unge til at vælge sejlsport.  

Weekendens Women’s World Matchrace i Skovshoved blev i høj grad løftet af frivillige kræver og for et  relativt lille budget sammenlignet med lignende stævner i udlandet.  

Men til trods for det, håber formanden for KDY, at begivenheden i havnen, kan være med til at inspirere både  børn og unge i området:

- Jeg tror, at al sport er godt for en kommune og et lokalområde som vores her i  Gentofte. Ikke kun fordi de udenlandske sejlere, nu tager hjem med dejlige oplevelser af solskin og sejre på vandet i Skovshoved. Men også fordi vi ved at skabe aktivitet i havnen, måske kan inspirere nogen unge og  børn til at sejle og dyrke sport frem for at sidde bag en skærm.  

Se mere om stævnet - se flere fotos fra Sailing.pics

Motor
content-loader
content-loader
content-loader