DH-DM: Jeanneau Sun Fast 3600 vandt klasse 2 med fem førstepladser og god stemning om bord
52 besætninger i tre grupper kæmpede forleden udfor Svanemøllehavnen til DH-DM. Fredag var der distancesejlads mens der lørdag og søndag var banesejlads på Øresund. Vinderne var hhv. en Swan 42, Jeanneau Sun Fast 3600 og en Melges 20. Vi taler med en gast på Jeanneau Sun Fast 3600.
DH-DM var et flot arrangement af klubberne i Svanemøllen og Dansk Sejlunion, fortæller pitman på Sun Fast 3600eren Astarte til minbaad.dk, hvor vinden dog svigtede noget om fredagen, mens der var bedre vind lørdag og søndag.
Team Astarte, en Jeanneau Sun Fast 3600 med skipper Torben Falholt, vandt klasse 2 suverænt med fem førstepladser og to andenpladser.
Flemming Christiansen, pitman på Astarte, forklarer om sejren.
- Vi lavede flotte starter, slog fornuftigt op ad banen, havde sikre manøvre, men frem for alt en kanon stemning i båden. Og vi har haft et fantastisk samarbejde med Elvstrøm sejl i Nivå og Aabenra vedrørende mastetrim og udvikling af sejl og har fundet de sidste brøkdele af fart, siger gasten på den franske bådtype Jeanneau Sun Fast 3600.
Kendt som ’Sejlernes Smukfest’
DH-DM er kendt som ’Sejlernes Smukfest’ blandt sejlerne, og klubberne bag stævnet har lagt sig i selen for at sikre, at både deltagere og tilskuere får en fantastisk oplevelse.
Formålet med mesterskabet er at skabe et stævne, hvor alle både med gyldigt DH-målebrev samt indmålt symmetrisk eller asymmetrisk spiler kan konkurrere mod hinanden på forskellige banetyper.
Se super fotos fra Sailing.pics
Slutstiling DH-DM i Svanemøllehavnen
Gruppe 1:
Sirena, Swan 42 med skipper Peter Buhl
Esbern Snarre, Landmark 43 med skipper Martin Meredin
Al Capone 2.0, GP 42 med skipper Tue S. Andersen
Link til gruppe 1 her
Gruppe 2:
Astarte II, Jeanneau Sun Fast 3600 med skipper Torben Falholt
www.chroman.dk, Matcher 31 med skipper Anders Dylov
Andrea, X362 Sport med skipper Christian De Lichtenberg
Link til gruppe 2 her
Gruppe 3:
Inglourious Basterd, Melges 20 med skipper Jens Lekland (SWE)
CaBoom, CB66 med skipper Mikkel Larsen
Willy Lehmann, 5.5 M med skipper Hauke Wulf (GER)