Gå til hoved-indhold
Havne
Havne

700 bådejere er startet med 30 års indespærring og støj fra lastbiler i Margretheholm Havn efter klapbro

Kun i weekenden er der fri passage for sejlerne i den store Margretheholm Havn i Lynetten. På hverdage er der få åbningstider. Da minbaad.dk var forbi så vi tre både, der ventede på at kunne sejle i havn. - Vi skal leve med det i 30 år, det er en dårlig løsning, siger bådejer Lars Jensen i video-interview.

Af Troels Lykke |

Den nye klapbro i Margretheholm Havn på Amager i København er virkelig en stor nedtur for de over 1.000 medlemmer i havnen, men også for turister. Da minbaad.dk var forbi i juil 2023, kunne vi på de 20 minutter se at der lå tre sejlbåde og ventede på at komme i havn. Det var en onsdag og sejlerne måtte vente 50 minutter før der blev åbnet for klapbroen.

Sejlerne er her i højsommeren nemlig lukket i perioder for indsejling ind og ud af havnen, som er Danmarks største foreningssejede havn med 730 bådpladser og over 1000 medlemmer, samt mange gæstesejlere, som vil besøge København.

Tre åbninger i løbet af dagen

Der er tre åbninger i løbet af dagen kl. 10, 12 og 14. Efter kl. 16 stor broen åben indtil kl. 07 næsten morgen. Dvs havnen kan ikke forlades fra kl. 7 - 10 på hverdage.

Forvirring: Indadgående skal først ind

Der er forvirring ved åbning, da brovagten mener at indadgående skal først ind i havnen modsat stort set alle andre steder.

Derfor opstår der misforståelse og alle kommer ikke altid ind/ud ved åbning og man må vente 2 timer mere. Gennemsejlingen er meget smal, så der kan ikke sejles ind/ud samtidig. Og den første båd har også kollideret med klapbroen. Det var nu sejlerens egen skyld, erfarer minbad.dk.

Lynetten har også redningsstation, men de kan ikke bringe sejlbåde ind i lukketiden. Blæser det i øvrigt over 18 m/sek. kan broen ikke åbne, da den ikke er bygget til blæsevejr.

- Det er en meget arrogant holdning fra By & Havn med broen over for en sejlklub som selv har investeret alle millioner i havnen, da alt er betalt af medlemmerne. I det hele taget er der tale om en meget dårlig løsning for os sejlere. Lige nu hvor der er meget få lastbiler, burde det være dem der ventede på os sejlere og ikke omvendt, siger Lars Jensen, Phantom 42-sejler, der har ligget i havnen i 23 år.

Sagen om den kunstige Ø, Lynetteholm

På et tidspunkt i 2023 vil lastbil efter lastbil hver dag fragte enorme mængder af jord gennem København og ud til Refshaleøen.

Læs efter læs skal tippes i Øresund, før den nye, kunstige ø - Lynetteholm - om 50 år vil stå færdig med boliger til 35.000 københavnere og som et værn mod stormflod.

Ifølge en anlægslov omkring Lynetteholmen, skal en stor del af jordtransporten ske over en dæmning med klapbro, der ligger ret ud for indsejlingen til Margretheholms Havn.

Der er i forvejen stor mangel på havnepladser i København, og den foreslåede løsning indebærer, sammen med andre elementer i Lynetteholms projektet, en drastisk forringelse af de samlede maritime muligheder i Øresundsregionen. 

Siden S/K Lynetten, der driver Margretheholms Havn, i december 2020 første gang hørte om den planlagte klapbro, er der blevet arbejdet i døgndrift på at få udarbejdet en alternativ løsning, men klubben har tabt i første omgang.

To km meter vej hen over havnen

For at få de mange tons jord transporteret til Refshaleøen vil By og Havn blandt andet bygge en to kilometer lang ny vej fra den sydlige del af Prøvestenen - Benzinøen i folkemunde - over Kraftværkshalvøen og indløbet til Margretheholm Havn til det sydøstlige hjørne af Refshaleøen, hvor opfyldningen begynder.

Denne rute er valgt ud fra et “balanceret hensyn til boliger, kolonihaver, trafiksikkerhed og en fortsat brug af Margretheholm Havn,” skriver By og Havn i en VVM-redegørelse.

By & Havn supplerer til artiklen 26.10.22

By & Havn forventer, at cirka 69 mio. tons jord skal køres til Lynetteholm. Lynetteholm kan rumme cirka 80 mio. tons, men dele af de 80 mio. tons jord skal sejles til fra Nordhavn, hvor overskudsjord p.t. bliver mellemoplagret. Derudover vil Gytje, opgravet havbundsmateriale fra Fase 2, også optage en del af pladsen, og denne del skal heller ikke køres til.

Klapbroen er nu i juni 2023 i brugtaget, hvor Lynetteholms Fase 1 er klar til at modtage jord fra både lastbiler og de pramme, der skal sejle jord til fra Nordhavn. Det vil sige, at klapbroen vil stå åben frem til april 2023, hvor der vil være fri passage for sejlerne.

Åbningstider

Når klapbroen åbner vil den være åben alle weekender og helligdage. Derudover vil den være åben i alle hverdage mellem kl. 16 – 07.00 samt kl. 10, 12, 14 i alle hverdage. (Margretheholms Havn har ønsket, at det blev kl. 10 i stedet for kl. 9, som først foreslået).

Broen er en bemandet bro, hvor en medarbejder vil sørge for, at der bliver åbnet på de aftalte tidspunkter.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader