Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Banerne i Vegvisir, der sejles bagbord rundt i 2023.
Kapsejlads
De mange tilmeldte sejlere er mere end klar til 2 dages kapsejlads. Foto: Vegvisir Race

Vegvisir Race Nyborg starter om lidt - baner på mellem 78 og 225 sømil - vindstille truer

I dag er Danmarks største 2Star kapsejlads Vegvisir Race Nyborg startet. Sejladsen har 122 tilmeldte doublehand både og 29 singlehand. De to længste baner er på 225 og 167 sømil. Bådende på 78 sømil-banen starter fredag. Alle forventes tilbage til Nyborg senest lørdag.

Af Anna Brinch |

Vegvisir Race Nyborg starter i dag torsdag, men det danske sommervejr spiller deltagerne et alvorligt puds, fortæller kapsejladsen i en pressemeddelelse. Større områder med vindstille løbende skifter position over banerne der ligger i danske og tyske farvande.

Borgmesteren byder velkommen

Nyborgs Borgmester Kenneth Muhs åbnede skippermøde og bød sejlerne velkommen til byen. Han var glad at byen husker en af Danmarks største kapsejladser og en af verdens største distancekapsejladser for doublehand.

– Nyborg vil gerne profilere sig som en sejlsportsby og Vegvisir Race bidrager til denne fortælling, sagde han.

Også Marianne Holmer der er formand for Nyborg Sejlforening, bød sejlerne velkomne og ønskede dem god vind rundt på banerne, der i år bliver begunstiget af en den såkaldte Blue Moon superfuldmåne.

Mange tilmeldte sejlere

Morten Brandt, eventets ophavsmand, fortalte at banerne i år går bagbord rundt. Det betyder at de første større udfordringer bliver ved Rudkøbingløbet og Svendborgsund.

Klokken 16.00 torsdag starter Danmarks største 2Star kapsejlads Vegvisir Race Nyborg. Sejladsen har 122 tilmeldte doublehand både og 29 er singlehand. De to længste baner er på 225 og 167 sømil, men bådende på 78 sømil banen starter i morgen fredag. Alle forventes tilbage til Nyborg senest i løbet af lørdagen.

Se banerne her

Du kan følge med i Vegvisir Race Nyborg på eventets hjemmeside , hvor du finder link til live Tracking, Facebook og Youtube.   

Motor
content-loader
content-loader
content-loader