Anlæg på havet – især nye energianlæg - få også overblik over energianlæg til søs via søkort

Vedvarende energi. I Nordsøen er der flere store farme. Og der vil i de kommende år dukke flere vindturbiner eller vindmøller op – de vil blive større end hidtil set.

De største møller er nu med tårne op til omkring 180 meter over havet og møllevinger på tæt ved 110 meter, så den gigantiske højde over vand når op på til 280 meter over havets overflade. 

’Energikatedraler’ 

Gigantiske konstruktioner, der egentlig burde vises frem som fremtidens ’helligdomme’ – altså energi-katedraler, da de placeret på havet på steder med den højeste grad af regelmæssig vindbestrygning.

Det betyder at vindkraft bliver en meget stor del af fremtidens energiforsyning til vores ’energi-hungrende’ hverdag på land.

En vindturbine-park med tre eller flere af disse gigant-møller vil blive et gigantisk skue, nærmest science fiction-agtigt – og man kan se dem som vor tids karakteristika – altså som en slags nutidens ’katedraler’, når du sejler forbi – i passende afstand vel at mærke.

Moderne, store møller fremhæves som ydende over 12 MW (op til 15 Megawatt) og kan forsyne mange tusinde husstande på land – nævnt helt op til over 20.000 husstande.  

Kunstige øer på havet

Det vil formodentligt i fremtiden blive muligt at få et besøg i stand på nogle af de gigantiske vindmøller for at besøge dem, men denne praksis for at præsentere den grønne omstilling har endnu ikke bredt sig.

Hvem har derudover ikke hørt tale om energi-øer undervejs – det vil sige egentlige kunstige øer, der skal etableres i havet – eksempelvis i Nordsøen, men som endnu kun er på tegnebrædtet. På disse øer skal en række store vindmøller placeres sammen med med transformeranlæg og eventuelt brintproduktion (det vil sige brændstofproduktion af flere flydende brændstoffer). 

Eller efter et andet koncept som flydende ’energiøer’, der som store pram-konstruktioner flyder på havoverfladen, men er forbundet til havbunden ved nye typer ankre, der stadig er under design.

Begge typer energianlæg kan ses som gigantiske opprioriteringer af vedvarende energi, og de vil blive Danmarks største byggeprojekter, hvis de realiseres. For der er både teknikere og økonomer, der tvivler på, om projekterne bliver realiseret. 

Visse steder i forhold til vindturbine-parkerne til søs bliver store transformeranlæg placeret på søjler, som det ses i dag. Da disse installationer er vigtige at kunne servicere fra havsiden, er de tit anbragt i kanten af parken. Men militære overvejelser kan bevirke, at de bliver placeret mere beskyttet og overvåget. 

De gamle olie- og gasanlæg er der fortsat

Nu er Thyra-gas-platformen atter på plads efter flere års reparation og modernisering og tilbage på Thyra-feltet for at producere naturgas. De oprindelige gasanlæg blev etableret i 1970'erne og betød dengang, at Danmark blev en af de olie- og gasproducerende nationer i Skandinavien.

Tilhørende anlæg på land behandler gassen, der bliver sendt videre til lageranlæg, industri og private forbrugere.

I dag er landet som helhed ved at forlade disse ældre energiformer for at erstatte dem enten med biogas eller elekticitet leveret blandt andet af de nævnte vindmøller, transformer-anlæg, og måske energiøerne til havs.

Det er en stor omskiftning til langt mere elektricitet, der kræver tilhørende udbygning som fagfolk fremhæver som krævende.

Foreløbige vurderinger peger på, at elnet og el-anlæg skal femdobles for at modtage de store mængder elektricitet fra produktionsanlæggene i forhold til de forsyninger, vi har i dag af olie- og gasanlæg. Men også nye lagringsanlæg, eksempelvis i store containerlignende batterilagre kan forventes at komme især på land, men måske også på havet.

Helt nye produktionsanlæg på vej på havet

Det drejer sig ikke kun om vindmøller, men også bølgeanlæg der måske kan fungere og udvikles yderligere. Der har været adskillige designs gennem tiden, og der kommer stadig nye til. Nogle af dem vil formodentlig blive lige så vigtige som vindturbinerne – eller vindmøllerne er i dag.

Som eksempel på nye typer energiproducerende bølgekraftanlæg er det svenske COR POWER flyde-kraft bøjer, der er omkring 10 meter over vandfladen og 10 meter under havoverfladen. COR POWER udnytter den op- og nedgående bevægelse i vandet – altså bølgebevægelsen.

Optimalt vejr med bølger betyder, at en enkelt COR-bøje producerer omkring 300 kW med vind omkring 8-10 m/sek og bølger 1-2 meter og ved dybder på 8 meter og derover, hvor bølgerne når passende højder.

Producenterne af COR-bøjerne forestiller sig ligesom vind-farmene, at bøjerne vil fylde landskabet (vandskabet) med 10 x 20 stk eller lignende.  Sådanne energibøjer kan finde vej til både de større have og oceaner, men også i egnede dele af for eksempel indre danske farvande.

Afmærkning af anlæg

Vind-farmene er på havet afmærket med lanterner med gult lys i kanten og med flashende lys i toppen (signal til luftfart), ofte rødt lys, som det ses på de store vindmøllefarme ved Horns Rev vest for Blåvandshuk nord for Esbjerg på Vestkysten af Jylland. 

Og meget vigtigt er afmærkningen i søkortet (både det klassiske papirkort og det elektroniske søkort via en søkortplotter). Eksempelvis skal man ved anlæg af denne type holde passende afstand, foreslået som minimum 50 meter og gerne mere – og undlade at sejle gennem mølleparken, der så vidt det vides ikke i Danmark har et gennemsejlingsforbud (endnu), mens andre lande som eksempelvis England og Frankrig har forskellige forbud mod gennemsejling.

Transformerstationer til havs bør også passeres i passende afstand - og de fortsatte olie- og gasinstallationer til havs bør også passeres i passende afstand, der som minimum bør være de nævnte 50 meter.

Ophold ved og på energianlæg som en vindmølle er forbudt (firma ejendom og lignende), og der skal udvises stor agtsomhed ved ankring selv langt fra energianlæggene, idet der er måske undersøiske kabler, der kan skades. Visse af kablerne på havbunden kan transmittere højspænding (400kVolt), og hvis de skades ved ankring, er det med stor risiko for overfladefartøjet. 

Søkort

Det er følgelig væsentligt af få overblik over energianlæg til søs via søkortet ombord på din båd. Der er i dag så vigtige søkort, at det er afgørende for sikker sejlads, at man bliver dus med de søkort, du bør have ombord, for eksempel om minimum at du tager et navigationskursus (som minimum en duelighedsprøve i sejlads eller motorbådsbevis).

Officielle søkort af papir er en basis for at navigere mest sikkert til søs – og de elektroniske søkort fra netudbydere som Naviaonics og Raymarine eller Garmin er en kendt og god basis for mange sejlere, idet jeg ikke vil nævne alle de mange typer navigationssystemer og -plottere, der er på dagens marked.

Selv bruger jeg som sejler af en sejlbåd mest det nemme og gode Seapilot, der kan hentes på internettet  – og er godt for begyndere til søs. Men også godt for erfarne, der vil sikre sig løbende opdatering sker via internettet. De viste søkort udtag til denne artikel er hentet fra Seapilot.

Energianlæg vist i søkortet er efterhånden så markant en del af det danske søkort, at man som sejler ikke kan undgå at ’lære om det’ - man kan eksempelvis søge efter og lære om energianlæg som en ny disciplin for sejlere.

I de kommende år vil disse anlæg blive flere om måske yderligere sikret mod terror og krig. Og bemærk at afstanden til disse tidens nye energi-’katedraler’ kan forventes at blive fastlagt af myndighederne for at øge sikkerheden.