Gå til hoved-indhold
Udstyr
Kurset bliver ikke afholdt med fokus på FURUNOs produkter men på radar og AIS i al almindelighed. Foto: Furuno Danmark

Grundlæggende Radar og AIS kursus for lystsejlere holdes atter hos Furuno i Hvidovre

Der bliver gennemgået teori og der bliver sejlet i brosimulator, så man får 'hands-on' erfaring med teknologien. Kurserne er rettet mod lystsejlere, som har begrænsede eller ingen forkundskaber i elektronisk navigation. Der udstedes certifikat for deltagelse, som kan bruges i Yachtskipper uddannelse.

Af Troels Lykke |

Kurset bliver ikke afholdt med fokus på FURUNOs produkter men på radar og AIS i al almindelighed.

Der udstedes certifikat for deltagelse, som kan bruges i forbindelse med Yachtskipper uddannelse.

Sted: Kurserne afholdes på vores adresse på Hammerholmen i Hvidovre. Det er nemt at komme til og fra i bil og der er masser af gratis parkeringspladser.

Der er to varianter af kurset: Grundlæggende og Udvidet:

Grundlæggende RADAR & AIS kursus for lystsejlere

Næste kursus: Onsdag den 21. februar 2024, kl. 17.30 - ca. 21.00
Fra kl 16.30 vil der tilmed være et lille 'ekstra kursus' med gennemgang af GPS, kortplotter, VHF m.m., som du også er meget velkommen til at deltage i.

For tilmelding kontakt Walther Fenger på wf@furuno.dk eller tlf.: 36 77 45 00

Kursus giver grundlæggende teoretisk viden og praktisk anvendelse af udstyret - nok til at komme godt i gang med dit eget udstyr om bord.
 
Pris: 350 kr. Der vil blive serveret kaffe, vand og sandwich. 

Aften vil forløbe således:

Teori: Den første time vil blive brugt på teori. Det vil være en gennemgang af udviklingen, forskellige radar og AIS typer samt basal anvendelse af disse.

Simulator: Efter en pause vil der være sejlads i FURUNOs brosimulator, hvor vi typisk ville skulle sejle et større containerskib eller tilsvarende, gennem et snævert farvand. Simulatoren er en komplet opsætning af en moderne bro, så her får man rig mulighed for selv at forsøge sig med alle typer apparater som eksempelvis Radar, AIS og ECDIS (elektronisk søkort).

Oplevelsen giver også indsigt i hvilke udfordringer der er som navigatør på et stort skib: Hvordan er overblikket, hvordan manøvrere store skibe og ikke mindst hvordan man oplever lystbådstrafikken. Det plejer at være ret fornøjeligt, og som vi siger "Godt at man ikke kan lave buler i en simulator" :)

Sikkerhed

Vi gennemgår elektronisk sikkerhedsudstyr (AIS, SART, EPRIB m.m.). Hvordan virker de, hvad er fordele og ulemper osv.. Herudover gennemgår vi kort nogle praktiske forhold ved montering af udstyr og så taler vi typisk også om andet udstyr der måtte være interesse for.

Kaffe, småsnak og afslutning. Afslutningsvis tager vi en kop kaffe. Der er her rig mulighed for at få egne praktiske erfaringer luftet samt at få afklaret specifikke spørgsmål.

Vi slutter af ved 21.00 tiden.

www.furuno.dk/pages/3494

Gennemgang af elektronisk maritim udstyr
I forbindelse med Yachtskipper uddannelsen er holdet udvidet med gennemgang af elektronisk udstyr, inden selve Radarkurset. Du er naturligvis også meget velkommen til at deltage her - det starter kl. 16.30.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader