Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Pozo Izquierdo er internationalt kendt i windsurfing-verdenen på grund af sin konstant stærke vind og stejle bølger.

Ungt og stærkt hold fra Dansk Brætsejler Organisation til Windsurfernes Formel 1 på Gran Canaria

Det er den tid på året igen, hvor verdens bedste windsurfere gør sig klar til at indtage Pozo Izquierdo til endnu en udgave af Gran Canaria Gloria Windsurf World Cup, der finder sted frem til 7. juli. Surfene er forkælet med noget af det bedste bølge windsurf på planeten.

Af Troels Lykke |

I år er et ungt og stærkt hold fra DBO Dansk Brætsejler Organisation, afsted for at repræsentere Danmark ved Windsurfernes Formel 1, PWA World Cuppen Pozo Gran Canaria i form af Line Bang Wittrup, Tobias Bjørnå, Bjørn Olesen, Simon Thule og Emil Skov Nielsen

Line Bang Wittrup er en af de bedste Danske kvindelige windsurfere. Hun er taget til Pozo for at sikre sig vigtige VM point og håber på et godt resultat mod et stærkt hold af verdens bedste.

Tobias Bjørnå Andersen sejler med i U21 og i den professionelle klasse for men, som tidligere Verdensmester er forventningerne tårn høje og vi håber han kan levere i sær på grund af en ryg skade som har hold ham af vandet den sidste uges tid, forhåbenlig starter hans klasser først i næste uge, vind og vejr bestemmer.

Lovende talent på 14 år

Bjørn Olesen er en lovende windsurfer fra Danmark. På kun 14 år har han allerede lært de spektakulære manøvrer, der kræves for at deltage på internationalt plan. Han stiller op i U15-klassen. Forventningerne er store, og det bliver spændende at følge hans præstation!

Simon Thule er tidligere IFCA European Champion og kommer fra Aarhus. Han sejler med i den professionelle del for mænd, hvor der kæmpes benhårdt i hvert heat.

Emil Skov Nielsen er 14 år og repræsentere Syd Danmark, Esbjerg, han har deltaget i mange mesterskaber og stiller op i U15.

Stævnet kan følges live på www.pwaworldtour.com

Sted kendt for stejle bølger

Pozo Izquierdo er internationalt kendt i windsurfing-verdenen på grund af sin konstant stærke vind og stejle bølger. Kombinationen af disse to faktorer skaber det perfekte legeplads for verdens mest ekstreme sejlere, der udfordrer tyngdekraften og udfører de største stunts på planeten.

Samtidig vil fin-slalom være tilbage i år, og verdens bedste racere vil sandsynligvis blive udsat for lige så meget mental udfordring som fysisk, så hardcore er betingelserne.

De lokale effekter betyder, at selv den mindste brise hurtigt kan accelereres til nærmest atomstyrke, med vindstød på omkring 50-60 knob, hvilket ofte resulterer i, at fyrene og pigerne griber fat i deres mindste udstyr, som endda nogle gange ikke er lille nok. Forvent masser af sindssprængende action, smertefulde styrt og ni dage med intens konkurrence.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader