33-årige svensker Dag Eresund druknet efter han faldt overbord fra VO 70eren Ocean Breeze
I hårdt vejr blev den svenske sejler, mandag 2. december, blev skyllet over bord i sejladsen Atlantic Rally for Cruisers (ARC) i den hollandske VO70er Ocean Breeze. World Cruising Club kommer nu med en erklæring om ulykken midt på Atlanterhavet.
Ocean Breeze-erklæring tirsdag den 3. december:
Det er med stor sorg, at World Cruising Club bekræfter, at den 33-årige svenske sejler Dag Eresund faldt overbord fra sejlbåden Ocean Breeze mandag den 2. december kl. 02:27 UTC.
Søgningen blev koordineret af MRCC Norfolk, USA, og involverede Ocean Breeze, ARC-sejlbåden Leaps & Bounds 2 samt motorfartøjet Project X. Luftbistand var ikke mulig på grund af hændelsens store afstand fra land.
Med tab af dagslys og i forværrede søforhold afsluttede MRCC Norfolk den aktive eftersøgning kl. 20:45 UTC samme dag. MRCC har anmodet om, at alle skibe, der er i stand til det, ændrer kurs for at passere gennem eftersøgningsområdet ved 20°24.838N 043°11.623W og holder nøje udkig efter tegn på en person i vandet. Alle ARC-sejlbåde er blevet bedt om at assistere med MRCC's anmodning.
Dette område vil løbende blive justeret for at tage højde for afdrift og vejrforhold. MRCC Norfolk vil fortsat udsende opdaterede koordinater.
Ubeskrivelig svær tid
Vores tanker og bønner går til Dag Eresunds familie og venner samt til alle besætningsmedlemmer på Ocean Breeze i denne ubeskriveligt svære tid.
Vi takker skipperne og besætningerne på Leaps & Bounds 2 og Project X for deres indsats i eftersøgningen.
World Cruising Club har fået tilladelse fra hr. Eresunds familie til at offentliggøre hans navn.
Vi har ingen yderligere oplysninger om hændelsen, men vil frigive flere informationer, når de bliver tilgængelige, fortæller World Cruising Club.