Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Dansk Sejlunions Klubudviklingspris gik i 2023 til trænerteamet i ungdomsafdelingen i Sejlklubben Køge Bugt (SKB).

Du kan stadig nå at indstille ildsjæle som kandidater til Klubudviklingsprisen i Dansk Sejlunion

Deadline for indstilling af kandidater til DS Klubudviklingspris 2024 er den 11. februar. Med prisen ønsker Dansk Sejlunion at anerkende det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsats, som gør en forskel i klublivet, og som kan være til inspiration for alle i dansk sejlsport.

Af Troels Lykke |

Klubudviklingsprisen hædrer hvert år en klub, en gruppe af klubpersoner eller en person i en klub, der har gjort en særlig indsats for udvikling af sejlsporten.

Med prisen ønsker Dansk Sejlunion at anerkende det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsats, som gør en forskel i klublivet, og som kan være til inspiration for alle i dansk sejlsport.

Udover anerkendelsen følger et beløb på kr. 20.000, øremærket til klubudvikling.

Indstilling af kandidater

Kandidater til klubudviklingsprisen kan være en klub, en gruppe af personer eller en person i en klub.

Deadline for indstilling af kandidater til Dansk Sejlunions Klubudviklingspris 2024 er søndag d. 11. februar via nedenstående link.

Link: Indstil kandidater her

Proces for udpegning af vinder

Ud fra bruttolisten over indstillede kandidater bliver et antal kandidater nomineret.

Når de nominerede kandidater bliver offentliggjort, kan alle i Sejlerdanmark stemme på en favoritkandidat til og med den 1. marts. Resultatet af afstemningen bliver inddraget, når Dansk Sejlunions priskomité udpeger den endelige vinder.

Priskomité

Dansk Sejlunions priskomité består af:

  • Line Markert, formand i Dansk Sejlunion
  • Michael Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Sejlunion
  • Thomas Jacobsen, sportschef i Dansk Sejlunion

Vinderen af Klubudviklingsprisen 2024 bliver kåret på Dansk Sejlunions generalforsamling lørdag den 16. marts.

Om Klubudviklingsprisen

Klubudviklingsprisen tildeles en sejlklub, en gruppe af klubpersoner eller en person i en klub, der har fået flere sejlere på vandet – eller har fået sejlere på vandet i flere timer.

Dansk Sejlunions Klubudviklingspris kom til verden i 2008 i et samarbejde med TORM Fonden.

Indtil 2015 har TORM Fonden og Dansk Sejlunion uddelt henholdsvis TORM Prisen og TORM Ungdomslederprisen. Fra 2015 og frem er de to priser slået sammen til én pris: Klubudviklingsprisen.

Læs om de tidligere vindere

Motor
content-loader
content-loader
content-loader