Gå til hoved-indhold
Tur
Tur

Bavaria C46 årets båd i Europa i turklassen: Importør Christian Due Hammershøy giver rundvisning

Gode sejlegenskaber, masser plads og innovative løsninger. Tyske Bavaria C46 blev vinder af European Yacht of The Year 2024. Kom med om bord. Dansk Marine Center får leveret en til Risskov ved Aarhus i sensommeren.

 

Af Troels Lykke |

Bavaria Yachts i Sydtyskland laver ikke kun prisbillige både, de bygger også både, der ser godt ud og som sejler godt. Det fik den europæiske jury øjnene op for da de testede Bavaria C46 og uddelte prisen European Yacht of the Year 2024. En båd til 4 mio. danske kroner.

Praktiske løsninger er der også med fx en permanent Code-0 er nyudviklet og kan sættes som et andet forstag på bovsprydet, hvor den i klar vind hurtigt og nemt sikrer mere fremdrift og sejlerglæde, selv for mindre besætninger.

Samtidig kommer cruiseren med et elektrisk rullesystem til storsejlet og elektriske spil til trimning af forsejlene, ligesom Bavarias V-stævn bidrager til bådens performance.

Stor badeplatform

For de vandglade har Bavaria desuden designet en B-box, der placeret i bådens agterende med direkte adgang fra badeplatformen er ideel til opbevaring af SUP-boards, dykkerudstyr og lignende:

- Det er bedst at opbevare tingene, hvor du bruger dem. Dette er også princippet i Bavaria B-Box, opbevaringspladsen til alt, hvad du har brug for til dykning og svømning ombord. Den indbyggede kompressor sørger i øvrigt for nok luft i SUP'erne og legetøjet, påpeger Bavaria Yachts.

Også om læ har Bavaria øje for detaljen. Den tyske kvalitet ses ombord, hvor der er skabt rum til såvel afslapning som hyggelige stunder med familie og venner.

Og som importør Christian Due Hammershøy fra Dansk Marine Center påpeger:

- Der er over to meters ståhøjde. Båden føles som en 50 fods, selvom den kun er 46 fod, det skyldes også at båden er bred agten til men også forskibet er bredt, det gør faktisk at båden er ekstra god på læns i bølger, siger han til minbaad.dk, som fik en rundvisning på boot-udstillingen i januar 2024. Se video i toppen af artiklen.

Man kan selv vælge farve på skroget og skrogstriberne, træsorten i interiøret og trætypen til dørken. Bavaria Yachts har allerede taget sig af alle andre pakker såsom 'Sail Ready', design, underholdning og anker samt mange andre vigtige valgmulighederne, alt er allerede inkluderet i C46 Ocean-pakken.

Bavaria C46 European Yacht of the Year 2024 – juryens kommentarer

Her er kommentarerne fra to af de tolv journalister fra EYOTY-juryen, der testede BAVARIA C46 sidste efterår i Port Ginesta (Barcelona). De valgte C46 som Årets båd 2024 i kategorien Family Cruiser, skriver Cusutti Design, der står bag designet af båden.

"Bavaria C46 triumferer som en omhyggeligt udformet, rummelig og velfungerende båd, der sætter nye standarder for finish og håndværksmæssig kvalitet i serieproducerede både." Morten Brandt-Rasmussen, Danmark fra magasinet BÅD.

"Der er ingen tvivl om, at denne båd har potentialet til at blive et nyt benchmark inden for turbåde under 15 m." Lori Schüpbach, Schweiz.

Bavaria C46:

Længde overalt: 14,50 m

Længde overalt (inkl. bovspryd): 14,91 m

Skroglængde: 13,95 m

Bredde: 4,70 m

Standard dybgang: 2,30 m

Ballast (standard): 2.575 kg

Deplacement (standard): 12.730 kg

Sejlareal: 115 m²

CE-kategori: A12 / B14 / C16

Pris:  4 mio. kroner

Design: Cossutti Yacht Design

Importør: Dansk Marine Center

Få mere information om båden her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader