Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sejlbåden Sonja drev tirsdag på grund i Nordjylland. Foto: Skagen Redningsstation

Sejlbåd driver på land i Nordjylland - ingen ombord

En sejlbåd fandt tirsdag vej til stranden mellem Skagen og Frederikshavn. Redningsmandskabet i Skagen gik mod båden for at sikre, at ingen tilskadekomne var fanget på båden.

Af Sara Sulkjær Hansen |

Det er tirsdag. Klokken er 15.49, da alarmen lyder i Skagen.

Redningsfolkene finder straks vej mod redningsstationen. En sejlbåd er drevet på land, og den nationale redningstjeneste JRCC anmoder redderne om at sikre, at ingen eventuelt tilskadekomne sejlere er ombord.

Vader til båden

Den mindre FRB08 stævner ud af havnen, mens redningsbilen kører mod området til lands.

Det er redningsbåden, der først når frem til den strandede sejlbåd, som har lagt sig til hvile ved Ålbæk mellem Skagen og Frederikshavn:

- Da vi kom derned med båden, hoppede en af folkene i vandet og vadede ind til båden og sikrede sig, at ingen var ombord, forklarer redderne på Facebook.

Fjernet med traktor

Kort efter ankommer redningsbilen til området. Båden trækkes længere op mod stranden således, at der ikke er risiko for, at den atter drives til havs:

- Båden var så skadet, at vi ikke ville tage chancen at slæbe den ind til havn. Vi havde aftalt med strandfogeden, at han ville komme senere med en traktor og få båden væk fra stranden, forklarer redningsmandskabet, der efterfølgende returner til Skagen. 

Kilde: Skagen Redningsstation

Motor
content-loader
content-loader
content-loader