Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt

Spekulationer fortsætter om hvorfor superyachten Bayesian sank, mens den lå for anker - syv døde

En undersøgelse vil en dag fastslå hvorfor den 56 meter Bayesian sank ud for Siciliens kyst efter mødet med en tornado. Om bord blandt de omkomne var bådens ejer, den britiske tech-magnat Mike Lynch, og hans 18-årige datter Hannah. Nexus-mediet taler med eksperter.

Af Troels Lykke |

Den 184 fods lange Bayesian, med 75 meter høj mast, lå for anker, da den i sidste måned sank en tidlig morgen på 50 meters dybde, i en voldsom storm ud for Sicilien. Der var 22 personer ombord og 15 blev reddet.

Ud over et intenst uvejr, var der også nogle menneskelige omstændigheder, der formentlig forværrede situationen ved superyachtens forlis.

Dagen før katastrofen blev der registreret op til 33 grader. På grund af det varme vejr stod både luger og døre åbne, da den kraftige vind fik båden til at kæntre.

Åbne luger og døre var måske en katastrofe

Redaktør på magasinet Sailing Today, Sam Jefferson, forklarer til BBC, at de åbne luger og døre fik skibet til at tage ekstra meget vand ind, hvilket bidrog til, at skibet gik til grunde, fortæller TV 2, der også fortæller om vejret under ulykken

Samtidig pointerer han, at masten på skibet var så stor, at det i sig selv virkede som et sejl, hvilket gjorde, at skibet var ekstra udsat for den kraftige vind. Samtiig var kølen, på små ti meter, hævet.

Bayesian blev bygget af det italienske skibsværft Perini Navi i 2008 og blev sidst ombygget i 2020.

Læs mere om superyachten: www.superyachttimes.com/yachts/bayesian

Motor
content-loader
content-loader
content-loader