Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Med til en eventuel donation følger ti rednings- og svømmeveste. Foto: VWSK Surfsøen / Facebook / Hempel Fonden

Har I sjove og lærerige aktiviteter i jeres sejlklub? Så støtter Hempel Fonden med op til 30.000 kr.

Frivillige klubber og foreninger kan få fingrene i støtten, hvis maritime aktiviteter for børn og unge sættes på programmet. Næste ansøgningsfrist er den 11. februar.

Af Sara Sulkjær Hansen |

"Vi tror på, at de tidlige oplevelser med at være på vandet skal være præget af leg og fællesskab."

Hempel Fonden er ikke i tvivl: Skal flere børn og unge mærke glæden ved livet på vandet, må de sjove aktiviteter sættes i højsædet. 

Derfor har fonden besluttet at hjælpe vandsportsinteresserede, frivilligdrevne klubber og lokalforeninger med at søsætte en mangfoldighed af aktiviteter på vandet.

Åbent Hus og prøvesejladser

Det sker gennem fonden 'Søsat', der støtter klubberne med op imod 30.000 kroner samt rednings- og svømmeveste:

- I kan søge støtte til dækning af udgifter forbundet med at afvikle en sjov og lærerig aktivitet på vandet, forklarer Hempel Fonden på deres hjemmeside og uddyber:

- Det kan for eksempel være et åbent hus-arrangement, hvor I inviterer byens børn og unge til kom-og-prøv-sejlads i båd, kano eller kajak. Det kan også være en fælles aktivitet, hvor klubbens medlemmer prøver noget nyt sammen.

Søg tre gange årligt

Det er muligt at ansøge fonden tre gange årligt med næste deadline den 11. februar. Er I ikke så hurtige ved tasterne, er der atter deadline den 14. april samt den 2. juni.

Omkring en måned efter deadline kan I forvente på jeres ansøgning.

Læs meget mere og ansøg fonden her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader