Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Marinehjemmeværnet på politiøvelse. Foto: Lise Wenger Rosenwanger/ Forsvaret

Hjemmeværnet: Michella fra Fredericia havde en drøm - men hun tvivlede på sin egen styrke

Siden hun var barn, har Michella Foged fra Fredericia haft en drøm. En drøm om at træde til som soldat - men hun tvivlede på sine egne evner og sin egen styrke. Lige indtil hun tog en chance. Se ny DR-dokumentar om Hjemmeværnet.

Af Anna Brinch |

Lille Michella holder sin mor i hånden og ser på de mærkelige, ensklædte mennesker, som er ved at tage opstilling på en parkeringsplads. Det fortæller Fyens Stifstidende i en ny artikel.

- Hvad er dét, mor?, spørger den femårige pige.

- Det er soldater. De passer på Danmark og på os, svarer mor.

Kom tilbage til drømmen

En drøm var født. En drøm om også selv at være blandt de ensklædte soldater med omsorg for den danske befolkning.

Selvom drømmen var stærk, slog livet et par knuder og kolbøtter. Michella blev kok og blev også mor i en tidlig alder:

- I det hele taget lod jeg drømmen skubbe til side, mens jeg fokuserede på andres behov. Men så for fem år siden meldte jeg mig til Hjemmeværnet, siger Michella, som i mange år tvivlede på sin egen styrke og på, om hun havde de nødvendige evner.

Tv-hold med i speedbåden

I disse uger sender DR en tv-serie med titlen "Frivillige i front". Her følger seerne nogle af hjemmeværnets opgaver - i første afsnit blandt andre Michella Foged under en operation ved Esbjerg Havn, hvor et skib med militært udstyr skal guides til kaj i sikkerhed.

Michella Foged og hendes kolleger i en såkaldt Maritime Force Protection-enhed holder øje med skibsfarten og sikrer mod spionage i området. 

Udsendelsen blev sendt mandag den 4. marts på DR1. Gense den her.

Kilde: Fyens Stiftstidende.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader